Spørgsmål og svar om drivhuseffekten

1. Er drivhuseffekten ikke kun en teori, der kan vise sig at være forkert når forskerne gør nye opdagelser?

Nej, drivhuseffekten er en del af jordens naturlige klimaregulering. Uden drivhuseffekten ville jordens gennemsnitstemperatur være omkring -18°C. Drivhuseffekten er derfor en helt nødvendig forudsætning for livet på jorden. Med stigende koncentrationer af drivhusgasser vil atmosfærens varmeisolerende evne vokse. Så langt er alle forskere enige. Uenigheden drejer sig om størrelsen af den menneskeskabte temperaturstigning, vi kan forvente, og hvilke konsekvenser, en stigende temperatur vil få.

2. Hvordan kan vi vide, at stigningen i atmosfærens CO2 indhold skyldes menneskelige aktiviteter?

Det ved vi, fordi der ikke er nogen kilder i naturen, som kunne have afgivet disse store mængder CO2 i løbet af så kort tid uden menneskets indgriben.

3. Er klimamodellerne så usikre, at vi reelt ikke kan være sikre på noget som helst?

Vi ved, at temperaturen vil stige, når indholdet af drivhusgasser i atmosfæren vokser. Vi ved også, at havenes vandstand vil stige, når jordens gennemsnitstemperatur bliver højere. Men klimamodellerne rummer stadig mange usikkerheder. Det er muligt, at klimamodellerner overvurderer konsekvenserne af det stigende CO2-indhold i atmosfæren. Men det kan ligeså godt være, at de undervurderer konsekvenserne. Det er næppe muligt at føre et endeligt bevis før det er for sent.

4. Hvad gør det, hvis jordens gennemsnitstemperatur skulle stige et par grader?

En stigning i jordens gennemsnitstemperatur vil ikke være jævnt fordelt. Den kan betyde temperaturstigninger på op til 5-6°C i nogle områder og måske endda lavere temperaturer i andre områder. Samtidig vil fordelingen af nedbør blive ændret, så nogle steder får mere nedbør end i dag og andre får mindre. Tilsammen kan det betyde, at vi får et mere ustabilt klima, muligvis med mere ekstreme vejrforhold - storme, voldsomt regnvejr, tørke eller kulde- og varmerekorder. Konsekvenserne af selv en forholdsvis lille gennemsnitlig temperaturstigning kan altså blive store nogle steder og måske næsten umærkelige andre steder på jorden. De lokale konsekvenser af en temperaturstigning er meget vanskelige at forudsige. Desuden skal vi faktisk hurtigt til at skære ned på de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, hvis den globale temperaturstigning skal holdes på 2 grader celsius eller derunder.

5. Vil en øget drivhuseffekt få isen på polerne til at smelte?

Gennemsnitstemperaturen på Antarktis ligger i øjeblikket nede på omkring -50°C. Derfor vil selv relativt store temperaturstigninger ikke umiddelbart få isen til at smelte. Til gengæld er der meget der tyder på, at nogle gletschere på Antarktis er begyndt at at bevæge sig hurtigere ud i havet, fordi de isbarrierer, der ligger på havet foran gletscherne, er begyndt at smelte og brække i stykker på grund af varmere havvand omkring Antarktis. Det kan indirekte betyde, at der i nogle områder af Antarktis sker en stigende afsmetning.

6. Hvorfor vil en øget drivhuseffekt give en højere vandstand?

Det skyldes først og fremmest, at vand udvider sig ved en højere temperatur. Når havenes temperatur stiger, vil de altså udvide sig og fylde mere. Vandet vil altså stige, men det vil ske langsomt, fordi det tager lang tid for havene at blive varmet op og tilpasse sig en højere temperatur i atmosfæren. Det betyder til gengæld, at havene vil blive ved med at stige i mange hundrede år efter, at CO2-koncentrationen og dermed tempraturen i atmosfæren har stabiliseret sig. Med en voksende global opvarmning vil også gletscherne rundt omkring på jorden bidrage til havstigningen og dernæst den grønlandske indlandis.

7. Hvilke konsekvenser vil en øget drivhuseffekt kunne få for Danmark?

I første omgang ser det ikke ud til at drivhuseffekten vil have de store konsekvenser for Danmark. Vi vil snarere kunne komme til at opleve konsekvenserne indirekte, f.eks. i form af flere flygtinge forårsaget af oversvømmelser og andre naturkatastrofer, øget global usikkerhed og påvirkninger af den internationale økonomi. Også ting som forsikringer imod oversvømmelser og stormvejrsskader kan blive påvirket. På længere sigt er det mere usikkert, hvordan klimaet i Danmark vil blive påvirket. En global opvarmning vil ikke nødvendigvis give et varmere klima i Danmark. Ændrede klimaforhold kan påvirke Golfstrømmen, så den vil føre mindre varmt vand op til Skandinavien. Da Golfstrømmen er årsagen til vores forholdvis milde klima, kan en ændring af denne betyde et køligere klima i Danmark.

8. Vil et højere indhold af CO2 i atmosfæren ikke gavne plantevæksten?

Alt andet lige har plantevæksten gavn af et højere CO2 indhold. Men for at planterne skal kunne udnytte et højere CO2 indhold i atmosfæren til en øget vækst, kræver det, at der også er tilstrækkelig vand og næring til rådighed. Mange planter er tilpasset særlige vækstbetingelser og klimaforhold, og de vil have svært ved at tilpasse sig ændrede vækstbetingelser, særligt hvis ændringerne kommer hurtigt. Vi ved derfor meget lidt om, hvilke konsekvenser klimaændringer vil kunne få for høstudbyttet forskellige steder i verden, men det er langt fra sikkert, at konsekvenserne bliver positive. En ændret fordeling af nedbøren, tørke og oversvømmelser vil tværtimod kunne få store negative konsekvenser, specielt for de fattige lande.

9. Danmarks andel af verdens samlede CO2 udslip er jo forsvindende lille, så hvad nytter det, at vi reducerer vores udledninger?

Det er et argument som kan bruges af næsten alle lande, bortset fra de allerstørste. En dansk klimapolitik er først og fremmest vigtig som et eksempel, der kan påvirke den internationale udvikling. De danske udledninger ligger på ca. 3 gange det globale gennemsnit, og Danmark har samtidig både økonomiske og tekniske muligheder for at reducerere udledningerne. Hvis vi ikke fejer for egen dør og reducerer vores egne udledninger, vil Danmark have meget svært ved at stille krav til andre lande om, at de skal reducere deres udledninger.

10. Kan naturen klare en voksende drivhuseffekt?

Planter og dyr er tilpasset de særlige livsbetingelser, der findes der, hvor de lever. Et varmere klima kan ændre disse livsbetingelser, og hvis klimaet ændrer sig hurtigt og uforudsigeligt kan det være svært for planter og dyr at indrette sig efter de nye betingelser. Hvis et økosystem samtidig er blevet afskåret fra at flytte sig med de ændrede betingelser på grund af byer, motorveje og landbrug, er der en risiko for at det går helt til grunde. De seneste beregninger siger, at i værste fald, dvs. hvis den globale opvarmning fortsætter uden nogen form for indgriben, så vil mellem en tredjedel og halvdelen af alle jordens plante- og dyrearter dø i løbet af de næste 50 år. Det allermest optimistiske skøn siger, at mindst en tiendedel eller ca. en million arter vil uddø.

11. Er den globale opvarmning i virkeligheden solens skyld?

Med jævne mellemrum bringer medierne nyhder om, at den globale opvarmning i virkeligheden skyldes solen. Men der er ikke noget nyt i, at solen påvirker jordens klima. Solens bane omkring jorden varierer, og solens stråling svinger i intensitet. Det påvirker naturligvis jordens klima og betyder sammen med en lang række andre faktorer, at jordens klima ikke er stabilt men varierer over korte og længere perioder. Disse klimasvingninger har bl.a. forårsaget udbredte istider og perioder med et meet varmere klima, end vi har i dag.