Den globale opvarmning kan føre til globale, El Niño-lignende tilstande.

El Niño er et naturligt vejrfænomen, som normalt har optrådt hvert 4. - hvert 7. år. Under El Niño bevæger store mængder varmt overfladevand sig fra det Centrale Stillehav mod øst i retning af den amerikanske kyst. Her opvarmes det normalt kølige vand ud for kysten, hvilket bl.a. medfører store regnmængder i det vestlige USA, specielt Californien, mellemamerika og landene langs den sydamerikanske vestkyst. Til gengæld får den landene i den vestlige del af Stillehavet, som bl.a. omfatter Indonesien og Australien, omfattende tørke.

De sidste 20 år har El Niño imidlertid opført sig unormalt med en kraftig stigning både i frekvens og styrke. Denne tendens nåede sit højdepunkt med den hidtil kraftigst registrerede El Niño i 1997-98.

Ifølge en computersimulation udført på Max Planck Instituttet i Hambor, Tyskland, kan en fortsat udledning af drivhusgasser i atmosfæren med den deraf følgende globale opvarmning føre til, at El Niño bliver en permanent tilstand, kun aføst af køligere perioder (La Niña) ca, hvert 5. år. De store klimatiske forstyrrelser og ødelæggelser, der hidtil er fulgt i kølvandet på El Niño kan altså gå hen og blive det normale, hvis vi lader drivhuseffekten fortsætte med at stige.

Kilde: CNN, april 1999

Se også:
Forbindelse mellem den stigende drivhuseffekt og El Niño? Marts 1999,