Himalayas gletchere smelter hurtigt - økologisk katastrofe lurer

En undersøgelse af the International Commission for Snow and Ice (ICSI) har vist, at Himalayas gletchere er i gang med at smelte hurtigere end nogen andre gletchere. Hvis den nuværende afsmeltningshastighed fortsætter, er der en meget stor sandsynlighed for, at de fleste af disse gletchere er væk ved år 2035.

Himalayas ca. 15.000 gletchere udgør den største samlede mængde is på jorden, hvis man ser bort fra isen ved polerne. Deres smeltevand giver vand til to af verdens ældste floder, Ganges og Indus. Ca. 500 millioner mennesker på de nordindiske sletter er afhængige vandet i disse to floder og deres bifloder. Mindskes vandgennemstrømningen i disse to floder, vil det vende på og ned på tilværelsen i de landbrugssamfund, som er helt afhængige af dem.

“Selv om det skulle tage mellem 60 og 100 år før floderne tørrer ud, vil det være en økologisk katastrofe af et lammende omfang”, udtaler Syed Iqbal Hasnain, direktør for ICSI. Imidlertid vil den øgede afmeltning i sig selv kunne føre til katastrofer. Et af de lande, som er mest udsat for en kombination af kraftig monsuunregn, en øget vandføring i Ganges floden og et stigende havniveau er Bangladesh, som i forvejen jævnligt oplever ødelæggende oversvømmelser.

Kilde:
abcnews / The Christian Science Monitor, 5. november 1999