Verdens største vindmøllepark rejses ud for Københavns Havn

Det blev den danske vindmøllefabrik Bonus, som fik ordren på de 20 vindmøller på hver 2 MW effekt, som skal udgøre den nye vindmøllepark på Middelgrunden ud for Københavns Havn. Med sine 400 MW’s effekt bliver mølleparken verdens hidtil største, og som sådan en rigtig god reklame for den danske vindmøllebranche på et tidspunkt, hvor både Danmark og andre lande skal igang med både flere og større vindmølleparker til havs.

Hver mølle bliver 102 meter høj med en vingediameter på 76 meter. En mølle kan producere 2 MW når det blæser mere end 15 meter pr. sekund. Mølleparken bliver startskuddet på en storstilet udbygning med havbaserede vindmølleparker, hvis alt går efter planen.

Kilde:
Information, 22. december 1999