En farlig genvej til CO2-reduktioner

Plantning af flere træer, som skal optage kuldioxid fra atmosfæren, ses i de internationale klimaforhandlinger som et delvist alternativ til at nedskære udledningerne af kuldioxid. I realiteten vil de planlagte skove hurtigt blive mættet med CO2 og derefter begynde at sende det meste tilbage igen til atmosfæren. Dette er ikke noget, som muligvis vil ske, - det er mere eller mindre uundgåeligt.

Det samlede resultat af en omfattende træplantning vil ikke blive nogen samlet reduktion i atmosfærens indhold af CO2. Opdagelsen af at skove ikke kan medvirke til at løse CO2-problemet er ny. I den såkaldte Kyoto Protokol, som blev underskrevet for bare 2 år siden, blev skovplantning som en måde at dæmme op for det stigende CO2-indhold i atmosfæren givet en central rolle.

Årsagen til, at man har set skovplantning som en løsning på problemerne er, at verdens skove i øjeblikket optager en tredjedel af de ca. 6 milliarder tons CO2, som mennesket i øjeblikket udleder årligt til atmosfæren. Men det ser ud til, at denne store CO2-optagelsen i skovene er et nyt og forbigående fænomen.

Før menneskets begyndte at udlede CO2 i store mængder i atmosfæren, var skovene i balance med atmosfæren. Den mængde CO2, der blev optaget i træerne ved fotosyntesen svarede til den mængde, der blev sluppet ud ved træernes åndingsprocesser. Noget tilsvarende sker i skovbunden, som optager CO2 fra træerne og frigør den igen ved nedbrydning af plantemateriale.

Denne balance blev forstyrret, da koncentrationen af CO2 i atmosfæren begyndte at vokse. Træerne begyndte at vokse hurtigere og dermed optage mere CO2. Dette medførte også en stigende ophobning af kulstof i skovbunden. Indtil for nylig troede forskerne, at sålænge CO2-koncentrationen fortsatte med at stige, ville træernes optagelse også fortsætte med at vokse. Denne teori ser nu ud til at være faldet på gulvet. Nogle forskere mener, at meroptagelsen af CO2 allerede er toppet, og at træernes respirationsprocesser, som slipper CO2 tilbage i atmosfæren begynder at accelerere.

Når træerne kun i en periode optager mere CO2 end de slipper ud igen, skyldes det, at CO2's gødningseffekt, som får træerne til at vokse hurtigere, er en øjeblikkelig effekt af det forhøjede CO2-indhold. Men træernes respiration vokser med temperaturen. Da CO2's opvarmende effekt på atmosfæren har en indbygget forsinkelse på ca. 50 år, betyder det altså, at træernes optagelse og oplagring af den menneskeskabet CO2 kun er tilsyneladende. Når temperaturen stiger, vil træerne begynde at slippe den CO2, de har optaget, ud i atmosfæren igen.

Forskerne er endnu ikke sikre på, hvor lang tid denne forsinkelse mellem optagelse og afgivelse af den optagen CO2 igen vil vare, men de er til gengæld ret sikre på, at det vil ske. Det betyder, at den optagelse af CO2 i skovene, der finder sted lige øjeblikket, kan give os en falsk tryghedsfølelse. Når træerne begynder at afgive CO2 igen, kan vi for alvor få problemer specielt hvis det efterfølges af en omfattende skovdød i de tropiske områder på grund af af tørke og varme forårsaget af den globale opvarmning (se mere om dette!).

Skovplantning som et middel til at begrænse stigningen af CO2 i atmosfæren er altså et usikker. Det betyder ikke, at man skal undlade at plante skove. Men det er ikke noget alternativ til at skære ned på CO2-udledningerne som følge af afbrændingen af fossile brændsler

Kilde:
New Scientist, 23 October 1999