Hadley Centre for Climate Prediction and Research

Oversættelse af "Introduction and key findings"

Indhold
Seneste klimaændringer
Forventede klimaændringer
De naturlige økosystemer
Vandressourcer
Landbrug
Påvirkning af kystområder
Menneskelig sundhed

Til forside

Hovedkonklusionerne i den nye rapport er:

Seneste klimaændringer

- Den globale gennemsnitstemperatur for 1999 bliver som forventet en del lavere end rekordåret 1988. Det skyldes delvis, at det tropiske Stillehav har bevæget sig ind i en køligere La Niña fase. På trods af dette forventes temperaturen stadig at blive blandt de ti højeste årstemperaturer på rekordlisten.

- Nye analyser af meteorologiske observationer af temperaturen i den frie atmosfære (3-5 km’s højde) viser en klar temperaturstigning i løbet af de sidste 35 år, selvom denne stigning ikke altid synes at følge overfladetemperaturerne. Udbredelsen af den Arktiske havis er formindsket i løbet af de sidste tre årtier, mens der ikke er sket nogen ændringer af havisens udbredelse ved Antarktis.


Forventede klimaændringer

- Med uregulerede udslip forventes den globale gennemsnitstemperatur at stige med 3°C i perioden indtil år 2080 sammenlignet med i dag. Landområder vil opvarmes dobbelt så hurtigt som havområder, vintertemperaturen på høje breddegrader forventes ligeledes at stige hurtigere end det globale gennemsnit, ligesom det vil være tilfældet for dele af Sydamerika, Indien og det sydlige Afrika. Der må forventes store ændringer i nedbørsmængderne både i positiv og i negativ retning, specielt i troperne.

- De udslipsscenarier, som fører til en stabilisering af kuldioxidkoncentrationen i atmosfæren vil reducere hastigheden af de globale klimaændringer. En global temperaturstigning på 2°C, hvilket kan forventes år 2050 ved uregulerede udslip, kan udskydes med 50 år, hvis CO2-koncentrationen stabiliseres på 750 ppm, og med over 100 år, hvis koncentrationen stabiliseres på 550 ppm. Mønstrene for temperatur- og nedbørsændringer er tilnærmelsesvis de samme under alle scenarier, dog med den forskel, at mønstrene forstærkes i forhold til de globale temperaturændringer.

- Ved år 2230 vil de globale gennemsnitstemperatur være steget med godt 2°C under 550 ppm-scenariet og godt 3°C under 750 ppm-scenariet

- En stigning i havniveauet på 40 cm, som forventes omkring år 2080, vil udskydes ca. 25 år ved stabilisering på 750 ppm og 40 år ved stabilisering på 550 ppm.

Tilbage til toppen


De naturlige økosystemer

- Ved uregulerede udslip forudsiges en betydelig udryddelse af tropiske skove og tropiske græsland ved år 2080, specielt i det nordlige Sydamerika og det centrale Sydafrika. Til gengæld kan der forventes en øget skovvækst i Nordamerika, det nordlige Asien og Kina.

- Ved en stabilisering af CO2-koncentrationen på 750 ppm, vil udryddelsen af de tropiske skove forsinkes i omkring 100 år, mens en stabilisering på 550 ppm vil reducere skovdøden væsentligt, selv hvis man regner frem til år 2230.

- Optagelsen af kuldioxid i planterne vil øges i det 2100 århundrede i alle scenarierne. Men på grund af tab af vegetation i de tropiske områder vil denne meroptagelse af CO2 gå tabt i løbet 2070-2080 i det uregulerede udslipsscenarie og omkring 100 år senere, hvis CO2-koncentrationen stabiliseres. Uden meroptagelsen i planterne vil CO2-koncentrationen blive højere end antaget i klimamodellen, og i så fald vil klimaændringerne blive større end eller forudsagt.

Tilbage til toppen


Vandressourcer

- Med uregulerede udledninger forudses der store ændringer i flodernes vandførsel. Der ses betydelig nedgang i Australien, Indien, det sydlige Afrika, det meste af Sydamerika, Europa og Mellemøsten. En øgning i flodernes vandførsel ses i Nordamerika, Asien (specielt det centrale Asien) og Centralafrika.

- Regner man med en stabilisering af CO2-koncentrationen på 750 ppm, vil ændringerne i flodernes vandførsel generelt ske ca. 100 år langsommere sammenlignet med det uregulerede scenarie (langsommere i Asien og lidt hurtigere end 100 år i Europa). En stabilisering ved 550 ppm forsinker ændringerne yderligere, specielt i Sydamerika og i Asien.

- Pres på ferskvandsressourcerne på grund af klimaændringer forudses at blive forværrrede i perioden op til omkring år 2080 i mange lande, f.eks. i Nordafrika, Mellemøsten og Indien, men vil blive mindsket i f.eks. Kina og USA. Alt i alt vil omkring 3 milliarder mennesker lide under et øget pres på ferskvandsressourcerne. Nedskæringer, der leder til en stabilisering på 550 ppm vil reducere dette til omkring en milliard mennesker. Stabilisering på 750 ppm ses kun at have en lille effekt.

Tilbage til toppen


Landbrug

- Klimaændringer og stigning i CO2-koncentrationen ved uregulerede CO2-udslip skønnes omkring år 2080 at føre til øget kornudbytte på høje og middelhøje breddegrader som Nordamerika, Kina, Argentina og meget af Europa. Samtidig forventes afgrødeudbytterne at falde i Afrika, Mellemøsten og specielt Indien.

- Ved stabilisering af CO2-koncentrationen vil færre områder opleve negative påvirkninger, selvom Afrika og Indien - selv under 550 ppm stabiliseringsscenariet - påvirkes i ugunstig retning, og situationen i dele af Sydamerika er værre end under det uregulerede scenarie. Under 750 ppm scenariet vil stigende CO2-koncentration og klimaændringer være til fordel for produktionen i områder i Centralasien.

- Fødevaresituationen forventes at kunne klare sådanne regionale variationer på det globale plan med relativt upåvirket produktion, priser og hungersnødsrisiko. Nogle områder, specielt Afrika, vil imidlertid blive ugunstigt påvirket og opleve betydelig nedgange i udbytter, faldende fødevareproduktion og stigende risiko for hungersnød.

- En reduktion af udslippene ledende til en stabilisering af CO2-koncentrationen ser ud til på det korte til mellemlange sigt at kunne reducere konsekvenserne af klimaændringerne på verdens fødevareforsyning.

Tilbage til toppen


Påvirkning af kystområder

- Med uregulerede udledninger vil havets niveauet være omkring 40 cm højere ved år 2080 i forhold til i dag, og det beregnes til at øge antallet af mennesker udsat for oversvømmelser fra 13 millioner til 94 millioner. 60% af denne øgning vil finde sted i det sydlige Asien (langs kyster i Pakistan, Indien, Bangladesh og Burma), og 20% vil ske i Sydøstasien (fra Thailand til Vietnam inklusive Indonesien og Filippinerne).

- Oversvømmelser som følge af havstigningen vil reduceres, hvis CO2-udledningerne reduceres med en CO2-stabilisering til følge. Ved en stabilisering på 750 ppm vil 34 millioner mennesker være udsat for oversvømmelser ved år 2080, og ved en stabilisering på 550 ppm vil tallet være 19 millioner. De fleste oversvømmelser vil igen finde sted i Syd- og Sydøstasien.

- Under alle udledningsscenarierne vil havstigningen føje sig til den eksisterende nedbrydning af kystnære vådområder, som er direkte forårsaget af menneskelig påvirkning. Ved stabiliseringsscenarierne vil vådområderne have længere tid til at tilpasse sig, og dette vil reducere tabene betydeligt og hjælpe med til at de overlever på lang sigt.

- Den fortsatte stigning af havniveauet vil selv under stabiliseringsscenarierne forårsage en række fremadskridende påvirkninger af lavtliggende kystområder og kystnære øer.

Tilbage til toppen


Menneskelig sundhed

- I 2080'erne vil antallet af mennesker, som er udsat for risiko for at få falciparum malaria (som er farligere end den mere udbredte vivax malaria) være steget med 290 millioner på grund af klimaændringer, hvis udslippene ikke reguleres. Mest forventes risikoen at øges i Kina og central Asien.

- Ved en stabilisering af CO2-koncentrationen på 750 og 550 ppm vil stigningen i antallet af mennesker udsat for malaria være skønsmæssigt mellem 175 og 255 millioner. Dette betegner skønnene for de potentielle fordele ved en stabilisering. De geografiske områder med en øget risiko vil være omtrent de samme som ved uregulerede udledninger.

- Den menneskekabte opvarmning vil reducere dødeligheden i mange storbyer i tempererede områder, da den forventede nedgang i vinter relaterede dødsfald vil overstige den forventede stigning i varme relaterede sommer dødsfald. Fordelen er ikke så stor ved udledningsscenarierne, som leder til en CO2-stabilisering. Af fem undersøgte byer, viser kun en samlet stigning i den årlige dødelighed, hvilket modereres under stabiliseringsscenarierne.

Tilbage til toppen