Solceller vil - også på kort sigt - kunne konkurrere med konventionelle energikilder.
Ifølge rapporten er der ingen større teknologiske eller financielle barrierer for at gøre solceller konkurrencedygtige. Problemet er ifølge rapporten, at solcelleteknologien er fanget i en klassisk “catch 22”: Sålænge produktionen af solceller er lille, er prisen høj og markedet lille, og det vil have svært ved at udvikle sig og blive større. Så længe markedet er lille, vil der ikke være noget incitament til industrien for at starte en storskala produktion, og prisen vil derfor vedblive at være høj. Markedet kan altså ikke vokse, fordi prisen er for høj, og prisen kan ikke falde, fordi markedet er for lille.
Socelleteknologien er altså fanget i en fælde, som kan forsinke introduktionen af solceller i elforsyningen helt unødvendigt. Hvad kan der så gøres for at komme ud af denne fælde. Rapporten opregner 3 områder, som kan vende udviklingen:
1. En videreudvikling af teknologien hen imod større effektivitet og billigere solceller. Der er stadig store muligheder her, men hvor hurtigt det vil gå, og hvornår det vil medføre et markedsmæssigt gennembrud er meget svært at sige.
2. Offentlig støtte. Med de nuværende støtteordninger kan man ikke forvente et massemarked for solceller. Hertil vil der kræves en støtte på 4 gange det nuværende niveau (med udgangspunkt i de hollandske forhold, som er rapportens udgangspunkt).
3. Opskalering af produktionen. En storskala produktion af solcellepaneler baseret på den nuværende teknologi vil ifølge rapporten kunne reducere prisen mellem 60 0g 80%. Dette vil kunne gøre solceller til et konkurrencedygtigt alternativ til de konventionelle elproduktion.
Rapporten konkluderer, at ud af disse tre muligheder giver opskalering de bedste muligheder for at sænke prisen på solceller betydeligt på det korte sigt. For at komme videre er det imidlertid nødvendigt, at de store socelleproducenter tager risikoen og investerer i storproduktion i forventning om en medfølgende drastisk stigning i markedet, og/eller at det offentlige virker som katalysator ved på en eller anden måde skabe starten på en storskala-afsætning af solcellepaneler enten ved hjælp af subsidier eller ved regulering af afsætningen.
Rapportens hovedkonklusion er altså, at med en tilstrækkelig stor produktionskapacitet er solceller allerede nu konkurrencedygtige, men det kræver en stor offentlig indsats at få udviklingen ud af den fælde, den lige øjeblikket er fanget i.
Pressemeddelelse fra Greenpeace, 14. september 1999.
Rapporten kan hentes som PDF-fil fra Greenpeace hjemmeside.
