![]() |
||||
Vores udledning af drivhusgasser fremmer varme og våde vintre |
||||
| De sidste årtiers varme og våde vintre på den nordlige halvkugle kan ifølge forskere ved Columbia University i USA forklares med den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Mens den globale gennemsnitstemperatur er steget med omkring 0,7 °C, er gennemsnitstemperaturen i store områder af Alaska, Canada og Sibirien steget med mellem 2 og 5 °C. Forskerne ved Clumbia University har ved hjælp af klimamodeller beregnet, at stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasser har forstærket de vestlige vinde, som om vinteren bringer varm, fugtig luft fra oceanerne ind over kontinenterne. Den stigende drivhuseffekt bevirker, at mens atmosfærens nederste lag opvarmes og den stigende koncentration af drivhusgasser, bliver de øvre lag, stratosfæren, koldere. Dette bevirker, at de såkaldte jetstrømme forstærkes, hvilket igen forstærker de vestlige vind, som om vinteren bringer fugtig, varm luft fra havet, som er varmere end landområder, ind over land, hvor de forårsager varme vintre med mere regn og sne. Kilde: CNN, 3. juni 1999 Columbia University News, 2. juni 1999 |
||||