Prisen for det fossile fråds

11. april 2007

Siden IPCC’s tredje statusrapport kom i 2001, er der fremlagt adskillige tusinde sider videnskabelige rapporter af mange forskellige forskere og forskningsinstitutioner fra hele verden. Rapporter, som indeholder analyser af mange forskellige aspekter af konsekvenserne af den globale opvarmning, fra biller og frøer til konsekvenserne for verdensøkonomien, de konsekvenser, vi allerede nu kan se, og de konsekvenser, vi kan forvente i løbet af dette århundrede.

Den nyligt udkomne fjerde statusrapport fra IPCC’s arbejdsgruppe 2 er en samlet syntese  af alle disse forskningsrapporter. Konklusionerne i denne såvel som de andre rapporter fra IPCC er gennemtygget af såvel forskere som embedsmænd fra alle de lande, der er med i FN’s Klimapanel, IPCC. Det betyder, at konklusionerne ikke blot afspejler videnskabelige, men også politiske hensyn. Man må alltså forvente, at konklusionerne ligger i den absolut forsigtige ende af skalaen. Det er da også tydeligt, at rapportens konklusioner er nedtonet i forhold til mange af de kilder, man må forvente, rapporten bygger på. På trods af det er den nyligt udkomne rapport skræmmende læsning.

Rapportens hovedkonklusionerne er ikke uventet, at det vil få massive negative konsekvenser for en stor del af jordens økosystemer med et stort tab af arter til følge. Mellem 20 og 30% af jordens plante- og dyrearter forventes at være udsat for en forøget risiko for at blive udryddet, hvis den globale temperaturstigning overstiger 1,5 – 2,5 grader C. Det vil ligeledes få negative konsekvenser for mennesker og samfund, og det vil gå værst ud over de fattigste lande med Afrika og Asien som de hårdest ramte områder, mens de rige lande i første omgang vil blive mindre hårdt ramt og bedre være i stand til at tilpasse sig klimaændringerne. Over hele jorden vil kystområderne være mere udsat for oversvømmelser og stigende kysterosion. Specielt lande med lavtliggende, tætbefolkede kystområder som Bangladesh vil være udsatte.

Europa: Næsten hele Europa vil opleve en eller anden form for negative konsekvenser.Specielt vil risikoen for kraftige oversvømmelser i forbindelse med ekstrem nedbør og kraftig snesmeltning stige. Det samme vil oversvømmelser af kystområder. Sydeuropa vil få højere temperaturer og hyppigere tørke. Det vil specielt gå ud over landbrug og turisme. Nordeuropa vil i første omgang nyde godt af højere temperaturer, men det vil efterhånden opvejes af de negative konsekvenser af bl.a. ændrede nedbørsmønstre og oversvømmelser.

Nordamerika (USA): Nogle områder vil i første omgang få øgede landbrugsudbytter, mens andre vil opleve problemer med tørke og stigende temperaturer. Dette vil også påvirke befolkningssundheden i mange områder. Klimaændringerne vil få store negative konsekvenser for skovområderne med flere og mere intense skovbrande og flere skadedyrsangreb.

Latinamerika: Fra midten af dette århundrede vil opvarmningen gradvist forvandle de tropiske områder i det østlige Amazonas til savanne. Det vil medføre, at et stort antal arter uddør. Områder, som i dag allerede er tørre, vil forvandles til ørken, og landbrugsproduktionen må opgives i mange områder, ligesom husdyrproduktionen må forventes at gå ned. Dette vil have negative konsekvenser for fødevareforsyningen.

Australien og New Zealand: Australien oplever allerede nu problemer med tørke i store områder. Disse problemer vil forværres, og det vil gå ud over vandforsyningen og landbruget specielt i det sydlige og østlige Australien. Det vil også betyde en øget risiko for skovbrande. Store dele af det berømte Great Barrier Reef vil sandsynligvis gå tabt med et stort tab af biodiversitet til følge.

Afrika: Afrika er et af de områder, der er mest følsomme over for kommende klimaændringer. Samtidig er de afrikanske landt blandt dem, der specielt af økonomiske årsager får sværest ved at tilpasse sig til klimaændringerne. Vandmangel og drastisk reducerede landbrugsudbytter vil blive de alvorligste konsekvenser. Mellem 75 og 220 millioner mennesker vil allerede i 2020 være påvirket af stigende mangel på ferskvand. Der vil blive stadigt færre områder, hvor der er mulighed for landbrugsproduktion, og landbrugsudbytterne vil i nogle afrikanske land blive reduceret med op imod 50% allerede i år 2020. Det vil betyde stigende fødevaremangel og et stigende antal hungersnødkatastrofer.

Asien: Nedsmeltningen af Himalayas gletschere vil påvirke vandføringen kraftigt i de floder, der fødes af smeltevandet. Det vil både betyde flere oversvømmelser og jordskred, og årstidsbestemt vandmangel i de store floder i såvel Kina som Indien. De tæt befolkede kystområder i Syd, Øst og Sydøstasien vil opleve en øget risiko for oversvømmelser på grund af stormfloder, og omkring de store floddeltaer desuden øget risiko for oversvømmelser fra floderne. Der forventes et stigende antal sygdomstilfælde og dødsfald b.la. på grund af diarresygdomme i forbindelse med oversvømmelser og tørke.

Kilder:

“Climate Change 2007: Climate Change Impacts, Adaption and Vulnerability”, Working Group II Contribution to the Intergovernmental Panel on Climate Change  Fourth Assessment Report. Summary for Policymakers.

Rapporten kan hentes på www.ipcc.ch