![]() |
|||||
Store muligheder for vedvarende energi i udviklingslande |
|||||
|
25. maj 2005 Der er et potentiale på tusinder af megawatt vedvarende energi tilstede i Afrika, Asien samt Syd- og Centralamerika, viser en kortlægning af sol- og vindenergiressourcerne i 13 udviklingslande. Projektet, som hedder the Solar and Wind Energy Ressource Assessment (SWERA), har vist, at potentialet for at bruge solpaneler og vindmøller i disse lande er langt større, end man hidtil har regnet med. Vind- og solenergiressourcerne er blevet vurderet ved hjælp af en række data fra både satelitter og instrumenter på landjorden. Resultaterne har i flere tilfælde været overraskende. I Nicaragua viste SWERA-vurderingerne f.eks. et langt større vindenergipotentiale end de 200 MW, som var vurderingen i 1980’erne. Det har allerede nu resulteret i flere nye vindenergiprojekter. I et andet land, Sri Lanka, viste SWERA-vurderingen et potentiale for landbaseret vindkraft på 26.000 MW, hvilket er 10 gange mere end landets nuværende installerede elproduktionskapacitet. Leder af projektet, Tom Hamlin siger bl.a. om resultaterne af projektet: “SWERA har klart vist, at de små midler, der er nødvendige for at støtte vedvarende energi vurderinger, kan betyde væsentlige ændringer i de energimål, som landene forfølger”. SWERA har hidtil kortlagt ressourcerne i Bangladesh, Brasilien, Kina, Cuba, El Salvador, Etiopien, Ghana, Guatemala, Honduras, Kenya, Nepal, Nicaragua og Sri Lanka. Kilde: |
|||||