|
14 juli 2004
Den globale opvarmning kan få alvorlige konsekvenser for risproduktionen, siger forskere. Der er en kraftig forbindelse mellem stigende nattemperaturer og dalende risudbytter.
Dette resultat er forskere, der arbejder på Fillippinerne kommet frem til efter undersøgelser af 12 års risudbytte og temperaturdata fra 25 år. Undersøgelsen viser, at udbyttet falder med 10 procent for hver grads varme, nattemperaturen stiger.
Dette er meget dårligt nyt for en verden, hvor risproduktionen skal vokse med ca. 1 procent hvert år for at leve op til efterspørgslen fra en stadigt voksende befolkning. Den fortsatte globale opvarmning kan gøre det stadigt sværere at skaffe føde specielt til den del af verdens befolkning, som bor i de varmeste områder af verden, og som er afhængige af ris som deres væsentligste føde. Mange steder dyrkes risen i forvejen i områder, som ligger i toppen af det temperaturinterval, hvor der kan dyrkes ris.
Sker der ikke en kraftig nedskæring af de globale CO2-udslip i løbet af de næste årtier, kan gennemsnitstemperaturen stige med flere grader i løbet af de nste 100 år, og nattemperaturerne vil stige hurtigere end dagtemperaturerne.
BBC News, 29. juni 2004
|