Brint fra sprit

7. marts 2004 

Forskere har udviklet en slags reaktor, som kan omdanne ethanol til brint. Reaktoren skulle være lille og effektiv nok til, kombineret med en brændselscelle, at kunne producere både varme og el nok til et enfamiliehus eller til at drive en bil. Man kan også forestille sig reaktoren placeret på en tankstation, hvor den kan omdanne ethanol til brint til brug brug brændselscelledrevne biler.

Skal brint udgøre et fremtidigt alternativ til olie, er det nødvendigt, at brinten fremstilles ud fra vedvarende energikilder. Her kan ethanol evt. udgøre et godt supplement til at fremstille brint udfra el produceret ved hjælp af vind- eller solenergi. Hvis brint frenstilles ud fra  fossile energikilder, vil det kun i meget begrænset omfang hjælpe til at begrænse den globale opvarmning. 

Kilde:
Associated Press, 13. februar 2004