Kyoto Protokollen utilstrækkelig

17. december 2003

Kyoto Protokollen er utilstrækkelig til at bekæmpe den globale opvarmning, siger officiel, tysk ekspertrapport. Protokollens mål skal være mindst fire gange stærkere end de nuværende, hvis vi skal undgå nedsmeltning af polar iskapperne, oversvømmelse af det centrale London og mange andre af verdens største byer, siges det i rapporten. København vil med al sandsynlighed også kunne føjes til listen af byer, der vil blive oversvømmede. Ifølge rapporten vil Kyoto Protokollen – selv hvis den gennemføres fuldt ud, hvad der ikke er megen udsigt til – kun have en marginal effekt på klimaændringerne.

 Den globale opvarmning dræber allerede i dag 150,000 mennesker årligt, og graden af klimaændringer vil snart overstige alt, hvad planeten har set i den sidste million år, siges det. Rapporten, som er udarbejdet af otte førende tyske professorer, siger også, at farlige klimaændringer vil blive meget sandsynlige, hvis jordens gennemsnitstemperatur får lov til at stige mere end 2 grader celsius over, hvad den var ved starten af den industrielle revolution. Over dette niveau vil den Vestantarktiske iskappe og den Grønlandske indlandsis gradvist begynde at smelte, hvilket vil føre til at havstigning på op til 10 meter. Også sandsynligheden for pludselige og drastiske ændringer i klimaet vil stige, f.eks. at Gofstrømmen stopper og at vi oplever en løbsk drivhuseffekt,  som i den sidste ende kan gøre jorden ubeboelig.

 Hvis disse katastrofer skal undgås, skal de industrialiserede lande skære deres udledninger af drivhusgasser som CO2 ned med 20 procent i år 2020 og 60 procent i år 2050. Kyoto Protokollen kræver foreløbig kun en nedskæring på 5 provent i 2012.

Kilde:
Independent, 7. December 2003