![]() |
||||||
Atmosfærens koncentration af metan stabiliseret
|
||||||
| 1. december 2003 Det ser ud som om, at koncentrationen af den næstvigtigste drivhusgas i atmosfæren, nemlig metan, har stabilliseret sig, efter at den har været stigende i de sidste 200 år. Metan er en stærkere drivhusgas end CO2, men til forskel fra denne, nedbrydes den langt hurtigere, nemlig i løbet af 8 10 år. Metan stammer bl.a. fra udvinding og produktion af olie og naturgas, hvor store mængder slipper ud fra utætte rør og borebrønde specielt fra gamle og umoderne borefelter, som der var mange af i det gamle Sovjetunionen. Lukning af disse oliefleter og indførelsen af nye og mere moderne udvindingsmetoder kan være en af årsagerne til stabiliseringen af metankoncentrationen. En af de største eksperter på området, Dr. James Hansen, som er klimaforsker ved det amerikanske NASA, mener dog, at det endnu er for tidligt at sige noget om den konkrete årsag, da metanudledningerne kommer fra en lang række forskellige kilder ud over olieudvinding, bl.a. fra husdyr, vådområder, risdyrkning og lossepladser Det store spørgsmål er nu, om koncentrationen af metan i atmosfæren vil begynde at stige igen. Foreløbig af koncentrationen i atmosfæren mere end fordoblet siden starten af den industrielle revolution. Kilde: New York Times, 23. November 2003 |
||||||