Opvarmningen på arktis kan påvirke det globale klima
Satellitdata giver klimaforskerne et langt bedre overblik over ændringerne på Arktis. Det giver samtidig forskerne langt bedre muligheder for at forstå de mulige effekter på det globale klima.
Tidligere undersøgelser har bygget på forholdsvis få målelokaliteter fordelt over forskellige dele af det arktiske område. Den nye undersøgelse bygger derimod på data fra hele det arktiske område fra perioden 1981 til 2001.
Den nye undersøgelse viser bl.a., at opvarmningshastigheden i det arktiske område har været 8 gange så stor i de sidste 20 år som gennemsnittet for de sidste 100 år. Den viser også, at opvarmningen ikke er jævnt fordelt, og nogle områder som f.eks. Grønland ser ud til at blive koldere. Undersøgelsen viser også, at foråret kommer tidligere og er varmere ligesom efteråret også er varmere og varer længere. Isdækket i det arktiske område år 2002 var det mindste, der blev målt. Men sommeren 2003 ser ud til at komme meget tæt på.
Konsekvenserne af den arktiske opvarmning kan vise sig på flere måder. Det mindre isdække betyder en såkaldt positiv feed-back, idet is reflekterer mere af solens stråling tilbage til atmosfæren end åbent havvand. Det betyder, at opvarmningstendens forstærkes, når isen smelter om sommeren. Mer åbent vand betyder, at der opsuges mere sollys i havvanden, som varmes yderligere op, så mere is smelter osv.
Optøning af jordlag med permafrost i det arktiske område kan også igangsætte en positiv feed-back mekanisme. Permafrossen jord indeholder store mængder bundet CO2 og metan. Når jorden tør op, vil disse gasser frigøres og medvirke til, at den globale opvarmning forstærkes yderligere.
Disse feed-back mekanismer er meget komplekse, og forskerne arbejder på at forstå dem.
Kilder:
Spaceflight Now, 2. November 2003
New Scientist, 24. oktober 2003
NASA, Goddard Space Flight Center, 23. oktober 2003
