![]() |
|||||||
Revurdering af sort sods klimapåvirkning
|
|||||||
| 9. juni 2003 Sorte sodpartikler bidrager kraftigt til den globale opvarmning. Det betyder, at den globale opvarmning vil skride hurtigere frem, hvis mængden af disse partikler ikke bliver reduceret. Et forskerhold ved NASA og Columbia University har fundet ud af, at sorte sodpartikler absorberer sollys mellem 2 og 4 gange bedre end hidtil antaget. Det betyder ifølge forskerholdet, at sod samlet set bidrager ca. dobbelt så meget til den globale opvarmning end antaget af FNs klimapanel, IPCC i deres sidste statusrapport. Sodpartiklerne i atmosfæren kommer fra trafik, industriel forurening, afbrænding af kul og biomasse specielt i husholdoinger, hvor røgen ikke renses og fra skovbrande. De største mængder kommer fra de områder i verden, hvor madlavning og opvarmning sker ved hjælp af træ, kul og gødning fra køer, hvor afbrændingen sker ved lave temperaturer, som ikke giver en fuldstændig forbrænding. Kilde: Science Daily, 14 maj 2003 |
|||||||