Regnskovene følsomme overfor temperaturstigninger
Regnskovene betragtes normalt som CO2-dræn. Det vil sige, at de optager mere CO2 end de afgiver og oplagrer den overskydende CO2 i biomasse. Derfor har man hidtil regnet med, at regnskovene kunne hjælpe til med at komme af med den ekstra CO2, der bliver udledt i atmosfæren, når vi afbrænder fossile brændsler.
Men det kan vise sig at være meget langt fra virkligheden. Ifølge en nyligt publiceret rapport kan stigende temperaturer nemlig få den helet modsatte effekt, nemlig at regnskovene i stedet for at optage CO2 vil begynde at udlede CO2 i store mængder og dermed forstærke virkningen af den globale opvarmning.
Et amerikansk forskerhold har målt den årlige vækst hos 6 træarter i en gammel regnskov i Costa Rica imellem 1984 og år 2000 og sammenholdt disse målinger med data fra klimamålingsstationer i tropiske områder over den samme perioder med henblik på at beregne CO2-udledninger fra de tropiske områder.
Både træernes vækst og CO2-udledninger fra de tropiske områder viste sig at variere kraftigt over 16-års perioden, og begge dele viste en sammenhæng med temperaturen. Hertil kommer, at regnskoven i de varmeste år, specielt den rekordagtige El Niño periode 1997 - 1998 oplevede den mindste vækst og udledte mest CO2. Forskerholdet konkluderer, at La Selva regnskovene er bemærkelsesværdigt følsommme over for stigende temperaturer, og at de derfor udgør en potentiel kraftig feed-mekanisme for den globale ophobning af kuldioxid i atmosfæren.
Kilde:
Scientific American, 22. april 2003
