Den grænseløse vækst
Den korte vækst
Den grønne vækst
Den arbejdsløse vækst
Klimaforhandlingernes historie
Klimaforhandlingernes historie
Danmark uden fossile brændslet
Lokal energiomstilling
Fremtidens energiforsyning
Biografen
Solvarme
Geotermisk energi
Solceller
Vindenergi
Bølgeenergi
Biomasse
Biogas
Jordens klima, 2016
Den menneskeskabte drivhuseffekt, 2016
Den globale opvarmning, Konsekvenserne, 2016
Hvad sker der med Antarktis
25. marts 2003
Skulle Antarktis smelte ned på grund af den globale opvarmning, vil det betyde en meget voldsom stigning af havniveauet. Men den almindelige mening har hidtil været, at det ikke ville ske inden for en overskuelig periode. På grund af de meget lave temperaturer på Antarktis har man hidtil regnet med, at iskappen med de mange gletschere ville være stabil i de næste flere hundrede år, også med en temperaturstigning på flere grader.
Men det er måske ikke helt så sikkert, som man hidtil har ment. Nye undersøgelser af gletschere på den antarktiske halvø peger på, at en afsmeltning af den antaktiske iskappe vil kunne finde sted tidligere og hurtigere end man hodtil har forventet. Årsagen skal findes in de såkaldte iceshelfs – ishylder kan man kalde dem på dansk – der flyder på havet ud for de store indlandsgletschere på Antarktis. Forskerne frygter, at disse ishylder kan bryde sammen efterhånden som den globale opvarmning tager til, og det kan måske påvirke de store indlandsgletschere, som befinder sig bag ishylderne.
Om dette rent faktisk vil kunne ske, har man hidtil ikke vidst. Men i 1995 brød en af disse enorme ishylder, Larsen A ishylden ud for den antarktiske halvø, rent faktisk sammen. To argentinske forskere har fulgt de seks indlandsgletschere, som befandt sig bag ishylden, og de har fundet ud af, at ishyldens sammenbrud førte til, at fem af disse seks gletschere pludselig begyndte at bevæge sig meget hurtigere ud imod havet. Som om en bremseklods blev fjernet eller en dæmning brød sammen.
Disse ishylder bryder normalt ikke sammen, og de har sandsynligvis været stabile i tusinder af år. Hvis den globale opvarmning får flere af disse ishylder til at brydes sammen, kan det forskubbe balancen mellem gletschernes vækst på grund af snefald og afsmeltningen, når de når havet. Det betyder en netto afsmeltning fra Antarktis og en havstigning, som kan blive både hurtigere og større med mange meter i løbet af de næste hundreder af år. Med andre ord en tikkende bombe under de kommenede generationer.
De to argentinske forskeres undersøgelse er bare den sidste i en række undersøgelser, som peger på, at en langsom opvarmning af planeten kan betyde hurtige og uforudsete ændringer på polerne.
Kilder:
Klimaforhandlingerne i Paris