![]() |
||||||
Mere ekstremt vejr i fremtiden
|
||||||
| 16. marts 2003 Verden har oplevet usædvanligt ekstremt vejr i de sidste årtier, og de økonomiske tab på grund af storme og andre naturkatastrofer er øget tifold, siger en uafhængig forskergruppe. Forskergruppen, World Water Council, siger, at mere intense regntider, længere tørtider, kraftigere storme og højere vandstand er faktorer, som har øget antallet af ødelæggende oversvømmelser og tørker. Mens den globale opvarmning er årsag til ændringer i vejrmønstrene, betyder en voksende befolkning og en øget bosætning i udsatte områder, at omkostningerne ved hver katastrofe øges, siger William Cosgrove, vicepræsident i World Water Council. Udsigterne er, at det fortsætter med at blive værre, medmindre vi begynder at handle for at begrænse den globale opvarmning. Ifølge World Water Council var der på globalt plan 26 større oversvømmelseskatastrofer i 1990erne, sammenlignet med 18 i 1980erne, 8 i 1970erne og 6 i 1960erne. Det største antal af alvorlige oversvømmelser har fundet sted i Asien. Fattige lande tenderer imod at blive ramt langt hårdere end rige lande, når de bliver ramt af naturkatastrofer. Mens oversvømmelserne i Mozambique i år 2000 medførte et tab på 45 procent i landets bruttonationalprodukt, medførte oversvømmelserne i Tyskland i 2002 kun en nedgang på bare 1 procent i bruttonationalproduktet. Kilde: Environmental News Network Inc, Associated Pres, 28. februar 2003 |
||||||