Plan for at reducere drivhusgasser er galskab
En storstilet plan om at dumpe enorme mængder af jern i havene vil kunne udløse en økologisk katastrofe, advarer forskere. Projektet, som nyder opbakning fra amerikanske forretningsfolk og forskere, går groft sagt ud på at gøde oceanerne med jern for på den måde at øge algevæksten og dermed få opsuget mere kuldioxid fra atmosfæren. Det skulle så kunne erstatte den ellers nødvendige reduktion af afbrændingen af fossile brændsler.
Men det vil samtidig kunne føre til en ukontrolleret spredning af giftige alger og udslip af gasarter, som kan skade det i forvejen meget udsatte ozonlag. En amerikansk marinbiolog siger om projektet: ”Det vil være galskab i global målestok”, og bakkes op af en engelsk forsker, som siger om projektet: ”Ikke bare vil projektet være farligt, det er også uetisk. Hvilken ret har en gruppe eller at land til at bruge verdenshavene til at løse sine hjemlige problemer?”
Jern er en kritsik vækstfaktor for den planteplankton (phytoplankton), som lever i havets overfladelag, og som – ligesom alle andre planter – optager kuldioxid ved fotosyntesen. Mange steder i verden er der meget lidt jern i havvandet, og dermed også en meget lille algevækst. Den geniale ide er så at pumpe tonsvis af opløselige jernforbindelse ud i havet for på den måde at stimulere algevæksten. Herefter kan man måle den affødte planktonvækst og ifølge de opfindsomme iværksættere regne sig frem til, hvor meget ekstra kuldioxid, der er blevet optaget fra atmosfæren. Derefter kan man sælge den optagne kuldioxidkvote til den amerikanske regering, som så kan bruge den til at opfylde sine internationale forpligtelser i stedet for at skulle nedsætte udledningerne af drivhusgasser. Og det hele er fuldstændig lovligt – der er ingen internationale aftaler, som står i vejen.
Problemet er bare, at det dels er svært for ikke at sige umuligt at udregne, hvor meget kuldioxid, der rent faktisk optages, dels at der er nogle meget ubehagelige bivirkninger. Bivirkninger består bl.a. i, at jerngødet plankton producerer udslip af metylbromid, som er skadeligt for ozonlaget, og isopren, en luftart som øger drivhuseffekten. Herudover kan de enorme mængder ekstra jern i havene betyde en opblomstring ikke bare af ufarligt phytoplankton, men også af giftige planktonarter, som kan forårsage fiskedød over store områder.
Hertil kommer usikkerheden ved overhovedet at kunne beregne, hvor meget kuldioxid, der optages. En stor del af planktonnen vil nemlig rådne og afgive kuldioxid til atmosfæren igen, når den dør. Kun den del, der synker til bunds og deponeres på havbunden uden at rådne, vil beholde den optagne kuldioxid.
Men foreløbig regner de opfindsomme iværksættere stadig med at kunne score mange penge ved at sælge CO2-kvoter till den amerikanske regering. Og amerikanerne kan så beholde deres potente firehjulstrækker og deres ”way of life” lidt endnu.
Kilde:
The Observer, 12 januar 2002
