Himlen er ikke ved at falde ned – tværtimod
Loftet over den nederste del af jordens atmosfæren – tropospausen – stiger. Den er ifølge forskere på det amerikanske Lawrence Livermore National Institute steget med godt 200 meter i løbet af de sidste 22 år, og dette er endnu et vidnesbyrd om tilstedeværelsen af den globale opvarmning.
Atmosfærens nederste lag kaldes for troposfæren. Det er i troposfæren, at jordens vejr skabes fra blide vinde til orkaner og tornadoer og fra mild sommerregn til voldsomme regnskyl, der medfører oversvømmelser. Over troposfæren ligger stratosfæren og overgangen mellem disse to lag af atmosfæren kaldes for tropospausen. Højden af denne over jordoverfladen varierer mellem 8 og 16 km. Det er bl.a. mangeårige observationer fra vejrballoner, som har skabt mistanken om, at tropospausen var ved at stige.
Nye computermodeller viser, at årsagen til den stigende tropospause er menneskeskabt, siger atmosfærefysiker Ben Santer, som sammen med 11 andre forskere har publiceret undersøgelsesresultaterne i Journal of Geophysical Research. Santer og hans kolleger mener, at forklaringen skal søges i de stigende koncentrationer af drivhusgasser, bl.a. CO2, i atmosfæren. Stigende koncentrationer af drivhusgasser får atmosfæren til at holde på mere af solens infrarøde stråling, hvilket skaber en opvarmning, som igen betyder, at troposfæren udvider sig ligesom en ballon og skubber tropospausen opad. En yderligere årsag skal måske findes i nedbrydningen af stratosfærens ozonlag specielt over polerne, hvor man også har fundet, at tropospausen er steget mest.
Forskerne siger, at det er for tidligt at sige, hvordan en højereliggende tropospause vil påvirke vejret. En mulig konsekvens kan blive, at tordenskyer kan stige højere tilvejrs og dermed udløse kraftigere vinde, når regnafkølet luft falder ned mod jorden fra stor højde.
Kilde:
San Francisco Chronicle, 7 januar 2003
