![]() |
||||||
Mindre end 100 år tilbage for isbjørnen?
|
||||||
| 12. januar 2003 Hvis den globale opvarmning fortsætter, og hvis havisen i det arktiske hav fortsætter med at smelte med den nuværende hastighed, kan isbjørnen være forsvundet inden for de næste 100 år, advarer biologen Dr. Andrew Derocher, forsker ved University of Alberta i Edmonton, Canada. Isbjørne er helt afhængige af at kunne fange sæler på den arktiske havis. Forsvinder havisen, vil også isbjørnenes muligheder for at jage forsvinde. Og effekten af de globale klimaændringer er allerede nu begyndt at blive mærkbare for isbjørnene i nogle områder, bl.a. Hudson Bay i Canada. Dr. Derocher siger, at efterhånden som isen udbredelsesområde og mønster ændrer sig, kan vi forvente at se fundamentale ændringer i isbjørnenes leveforhold. Isbjørnen er fuldstændigt tilpasset til livet i det arktiske område, og det er meget usikkert, om den har mullighed for at tilpasse sig nye levesteder og ændre vaner for at kunne overleve. I øjeblikket smelter havisen med en hastighed på op til 9% per årti. Man regner med, at havisen kan være forsvundet helt i sommermånederne allerede midt i dette århundrede. Isbjørnens nuværende udbredelsesområde strækker sig i øjeblikket over de arktiske områder af Alaska, Canada Rusland, Grønland og Svalbard. Bestandene i de sydligste dele af udbredelsesområdet som f.eks. Hudson Bay er dem er i størst risiko for at forsvinde, mens de største overlevelsesmuligheder er hos isolerede gruppet i det vestlige Arktis eller det canadiske øområde. Kilde: BBC News, 9 januar 2003 |
||||||