Den globale opvarmning kan udløse kaskade af klimaændringer

27. marts 2003

Den globale opvarmning og en delvis nedsmeltning af polernes iskapper kan påvirke ikke kun havniveauet, men også hele jordens klima dramatisk på måder, som kan blive både komplekse, hurtige og svære at tilpasse sig til, siges det i en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Undersøgelsen omhandler den såkaldte termohaline cirkulation som styrer de store havstrømme i det nordlige Atlanterhav, primært den strøm, som vi normalt kalder for Golfstrømmen. Hvis den termohaline cirkulation blliver afbrudt, hvilket f.eks. vil kunne ske, hvis store mængder fersk smeltevand fra den grønlandsse indlandsis og fra de store floder, der munder ud i havet omkring Nordpolen, strømmer ud i det nordligste Atlanterhav, så vil Golfstrømmen svækkes kraftigt eller helt gå i stå. Det betyder, at Nordeuropa ikke får tilført den varme, som Golfstrømmen fører med sig, og det vil betyde et køligere klima.

Alt tyder på, at dette var situationen under den sidste istid. For omkring 14.600 år siden skulle der så være sket en kraftig afsmeltning fra Antarktis med en havstigning på over 20 meter til følge over en periode på bare 500 år. Denne begivenhed skulle desuden have fået Golfstrømmen til at gå igang med en efterfølgende kraftig opvarmning af den nordlige halvkugle.

Dette skete i en periode med stigende temperaturer, havniveau og CO2-koncentration i atmosfæren. En situation, som har fælles træk med situationen i dag, mener forskerne bag undersøgelsen. Den globale opvarmning kan ”slukke” for Golfstrømmen med en afkøling af Nordeuropa til følge. Men en fortsat opvarmning kan betyde en begyndende nedsmeltning af Antarktis, hvilket kan få Golfstrømmen til at gå igang igen lnetop som samfundene har tilpasset sig til den nye situation. Samtidig vil det stigende havniveau begynde at oversvømme kystområderne rundt om i verden.

Alt i alt en betydelig mere usikker og kompliceret situation end en jævn og rolig opvarmning af kloden.

Kilde:
Science Daily, 14. marts 2003