Australien ramt af hård tørke

19, november 2002

Australien er ramt af den værste tørke i nogen 7 måneders periode i mere end 100 år, siger det australske meteorologiske institut.

Hvis man ser på de eksisterende optegnelser, som går tilbage til år 1900, har perioden april til oktober 2002 været den værste i nogen lignende periode både hvad angår tørkens udbredelse og manglen på nedbør. Dele af det det sydvestlige Australien er tilmed ramt af tørke for tredje år i træk. Tørken tilskrives en i øvrigt ikke specielt kraftig El Niño, som typisk forårsager tørke i det østlige Australien og i Sydøstasien.

Tørken har ramt næsten 70 procent af landet, heriblandt næsten hele den mest folkerige stat, New South Wales. Regeringen frygter, at den kan blivet tvunget til at betale op til 400 millioner australske dollars (ca. 220 US dollars) i tørkehjælp til de ramte landmænd

Kilder:
REUTERS NEWS SERVICE. Planet Ark, 4. november 2002
Associated Press, Environmental News Network,13 november 2002