Romano Prodi siger brint fremtidens energikilde

6. november 2002

Formanden for EU Kommisionen, Romano Prodi mener, at EU skal satse sine penge på brint som fremtidens energiforsyningsmiddel. Det betyder konkret, at støtten til at udvikle brintteknologier skal hæves fra de nuværende ca. 120 millioner euro over de sidste 4 år til 2,1 milliarder euro over de næste 4. ”Vi mener, at det er det rigtige tidspunkt at satse penge”, siger Prodi. ”Det er nødvendigt med et meget stort beløb til at starte med, da tærsklen er meget, meget høj”. Det er meningen, at den store økonomiske satsning skal udløse flere private investeringer i udviklingsarbejdet. I første omgang skal der sættes penge af til at fremme småskala produktion og eksperimenter med mindre distributionsnetværk med det formål at undgå, at man bruger store bløb på den forkerte teknologi.

Kilde:
REUTERS NEWS SERVICE, Planet Ark, 31. oktober 2002