Kosmisk stråling forklarer ikke global opvarmning
En gruppe norske, danske og amerikanske forskere har undersøgt hypotesen om, at variationer i den kosmiske stråling, fremkaldt af ændringer i den såkaldte solvind (magnetisk ladede partikler fra solen), skulle stå bag de sidste 10 års globale opvarmning. Hypotesen blev fremsat for nogle år siden af den danske forsker Henrik Svensmark og medførte en kraftig debat, hvor der blev rejst tvivl om rigtigheden af, at de såkaldte drivhusgasser (bl.a. kuldioxid) var årsagen til den globale opvarmning. Teorien gik på, at den kosmiske stråling skulle kunne påvirke skydækket og dermed hvor meget sollys, der bliver reflekteret tilbage til verdensrummet. Forskergruppen har ikke fundet nogen tydelig sammenhæng mellem variationerne i den kosmiske stråling og variationer i skydækket, hvilket danner grundlaget for hypotesen. Tværtimod ser det ud som om ændringerne i skydækket kommer før ændringerne i den kosmiske strålinbg snarere end efter.
Forskergruppens analyse viser derimod en tydelig sammenhæng mellem skydækket og mængden af den energi, jorden modtager fra solen, sandsynligvis fordi højere havtemperaturer forårsaget af den større solindstråling giver færre lave skyer, som har en afkølende effekt på klimaet. Solindstrålingen når et højdepunkt med ca. 11 års mellemrum, men er ikke gennemsnitligt blevet højere i løbet af de sidste 40-50 år. Derfor kan en mulig sammenhæng mellem solstråling og skydække ikke forklare den opvarmning, der er observeret ved jordoverfladen i løbet af denne periode.
Kilde:
Forskning.no, 13. september 2002
