Stort set gratis at leve op til Kyoto

7. juli 2002

Det vil være næsten gratis for den industrialiserede verden ar leve op til Kyoto protokollens krav. Det er konklusionen på en undersøgelse udført af en førende amerikansk klimaforsker og en svensk topøkonom. Og det på trods af den til tider nærmest hysteriske retorik fra Bush administrationen i USA, gående ud på, at det vil ødelægge den amerikanske økonomi at skulle leve op til kravene.

Undersøgelsen er udført med brug af de samme økonomiske forudsætning som dem, der ligger til grund for den amerikanske regerings katastrofeforudsigelse. Med en økonomisk vækst på 2 procent om året vil udgifterne til at bekæmpe den globale opvarmning nemlig være stort set usynlige, viser undersøgelsen. Uden at bruge penge på at bekæmpe den globale opvarmning vil verden i år 2100 være 10 gange rigere end i dag, siger økonomerne. Hvis man tilføjer omkostningerne ved at bekæmpe den globale opvarmning, vil verden først være 10 gange rigere i år 2102 i stedet for år 2100. En forskel, som næppe kan kaldes for katastrofal.

Kilde:
New Scientist, 12. juni 20002