![]() |
|||||||
Også ozonlaget lider under den globale opvarmning
|
|||||||
| 11. juni 2002 Den væsentligste årsag til udtyndingen af ozonlaget i atmosfærens øverste lag har indtil nu har været industrielle gasarter som freon. Derfor har forskerne forventet, at ozonlaget ville komme sig efterhånden som udledningen af disse industrigasser kom under kontrol. Denne proces ser nu ud til at kunne blive forsinket væsentligt. Og årsagen er de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. En NASA-undersøgelse har vist, at den globale opvarmning omkring 2030 kan begynde at overskygge CFCerne og andre industrigassers udtynding af ozonlaget. Metan er en af de drivhusgasser, hvis koncentration i atmosfæren er blevet kraftigt øget som følge af de menneskeskabte udledninger. Nedbrydning af ozonlaget kan ske, når metan omdannes til vand i stratosfæren. Vanddampen kan igen nedbrydes til molekyler, som ødelægger ozonlaget. Den opvarmning af atmosfæren, som udledningen af drivhusgaser som metan og kuldioxid giver anledning til, vil også i sig selv betyde, at der bliver et større indhold af vanddamp i atmosfæren. Åragen er den enkle, at varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. Denne vanddamp kan så transporteres med opadgående luftstrømme op i stratosfæren, hvor den kan medvirke til en yderligere nedbrydning af ozonlaget. En anden mekanisme, som kan medvirke til nedbrydningen af ozonlaget, er den afkøling af stratosfæren, som den globale opvarmning medfører. Når drivhusgasserne holder på den infrarøde stråling, betyder det groft sagt, at der udstråles mindre varme til stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig. Det kan føre til en øget dannelse af skyer af iskrystaller, som katalyserer nedbrydningen af ozonmolekylerne. Den samlede effekt af disse faktorer bliver ifølge NASA-undersøgelsen, at den gendannelse af ozonlaget til det tidligere sunde niveau, som skulle kunne nåes omkring 2040 efter forbuddet mod udledningerne af de ozonnedbrydende freongasser, langt fra bliver nået. Tværtimod vil ozonlaget kun have det en anelse bedre i 2040 i forhold til i dag. Undersøgelsen er omtalt i Journal of Geophysical Research - Atmospheres. Kilde: Sciencedaily, 6. juni 2002 |
|||||||