Antarktiske kæmpeisbjerge ødelægger planktonvækst

30. april 2002

De kolossale isbjerge, der brækkede af Antarktis’ isshelfer i år 2000, har dramatisk reduceret væksten af det såkaldte phytoplankton i et område af Rosshavet. Forskerne frygter, at det kan bryde fødekæden i dette biologisk set meget rige område. Informationerne stammer fra satellitmålinger af området. Disse viser, at mængden af phytoplankton i den sydvestlige del af Rosshavet faldt med 40 procent mellem marts år 2000, da kæmpeisbjergene brækkede af Ross isshelfen, og december 2001. Isbjergene gik på grund på havbunden omkring 100 km fra isshelfen og blokerede på den måde pakisen fra at flyde ud på det åbne hav. Da plankton behøver åbent vand og direkte sollys for at gro, har pakisen forringet forholdene for planktonvæksten.

Dette er første gang, det er dokumenteret, at store isbjerge kan ændre dynamikken i det marine økosystem væsentligt, siger forskerne. Phytoplankton udgør grundlaget for den lokale fødekæde og forskerne frygter, at reduktionen af plankton kan få konsekvenser for antallet af marine pattedyt og fugle, specielt pingviner. Også efter år 2000 er der brækket emorme isstykker af de såkaldte isshelfer, og forskerne mener, at klimaændringerne kan få dette til at ske med stigende hyppighed.

Kilde:
New Scientist, 23 April 02