Ny beskrivelse af de menneskeskabte klimapåvirkninger
To forskere fra USA og Australien har forsøgt at beskrive jordens klima fra 1865 til 1990 ved hjælp af sammenlignende statiske metoder i stedet for ved at bruge klimamodeller. Forskerne har analyseret de historiske data for drivhusgas koncentrationer, menneskeskabte svovludslip (f.eks. fra kraftværker) og variationer i solaktiviteten.
Ved brug af sammenlignende statistiske metoder forsøgt at finde en meningsfuld sammenhæng mellem menneskets aktiviteter og jordens gennemsnitstemperatur. Analysen viste, at hvis man eliminerede en af de variable, drivhusgasser, svovludledninger eller solaktivitet, ville det fejlene i de statistiske sammenhænge større. Med andre ord var det nødvendigt at bruge alle faktorerne på en gang for at forklare ændringerne i jordens gennemsnitstemperatur.
Forskerne fandt også, at påvirkningen fra de menneskelige aktiviteter har været forskellig på den nordlige og den sydlige halvkugle. På den nordlige halvkugle har drivhusgassernes opvarmende virkning været næsten fuldstændigt afbalanceret af svovludledninger, hvilket har gjort temperaturstigningen svær at se indtil midt i 1970’erne. Herefter er svovludledninger gået ned på grund af en øget indsats for at reducere den syreregn, som også er en konsekvens af svovludledningerne. Det har betydet, at virkningen af drivhusgasserne er blevet mere tydelig. På den sydlige halvkugle, hvor svovludledningerne har været lavere, har drivhusgassernes opvarmende virkning været mere tydelig.
Analysen peger på, at en fordobling af koncentrationen af kuldioxid i forhold til det førindustrielle niveau vil betyde, at gennemsnitstemperaturen på den nordlige halvkugle vil stige mellem 2,3 og 3,5 grader celsius, mens den vil stige mellem 1,7 og 2,2 grader på den sydlige halvkugle. Dette vil ske i løbet af det næste århundrede medmindre der gøres en kraftig indsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser.
Forskerne bemærker, at denne temperaturstigning kan forekomme lille for nogen, men den skal sammenlignes med, at jordens gennemsnitstemperatur under den sidste istid kun var 3 - 5 grader koldere end nu.
Kilde:
American Geophysical/ Science Daily, 23. januar 2002
