Det amerikanske “alternativ”
Bush-regeringen har fremlagt, hvad de kalder deres alternativ til Kyoto Protokollen. Ifølge Bush-retorikken er der tale om “ en ny amerikansk klimapolitik, som vil gavne hele verden”
Hvad er realiteterne så?
Ifølge Kyoto Protokollen, som USA nægtede at skrive under på, skal alle de industrialiserede lande forpligte sig til at skære deres udledninger af kuldioxid til atmosfæren ned med 5,2% inden år 2012 i forhold til den mængde, der blev udledt i 1990. Protokollen blev til under lange og svære forhandlinger, hvor specielt USA stillede krav om, at det blev lettere at opfylde betingelserne ved bl.a. at kunne handle med CO2-kvoter mm. Disse krav blev i vidt omfang tilgodeset, men alligevel nægtede den amerikanske regering til slut at skrive under med det argument, at aftalen ville skade den amerikanske økonomi.
Mens Kyoto aftalen har sat et konkret mål for, hvor meget udledningerne af drivhusgasser skal nedsættes, taler det amerikanske forslag om en reduktion af udledningerne i forhold til den økonomiske vækst på 18% pr. BNP-enhed. Omskrevet til almindeligt sprog betyder det, at der ikke ar tale om en nedskæring i forhold til et fast udgangspunkt som i Kyoto Protokollen, men kun om en nedskæring i væksten af udledningerne sålænge bruttonationalproduktet fortsætter med at stige. Og det skal vel at mærke ske ad frivillighedens vej med brug af nogle økonomiske incitamenter f.eks. til at bygge vedvarende energianlæg. Mange af disse eksisterer dog allerede. Ifølge det anerkendte Worldwatch Institute vil denne fremgangsmåde reelt betyde, at USA vil udlede mindst 35% mere kuldioxid til atmosfæren i år 2010, end hvis de havde fulgt Kyoto Protokollen. Det betyder, at udledningerne fortsætter med at stige i stedet for at blive skåret ned.
Og forslaget vil i høj grad afhænge af den amerikanske storindustris gode vilje. I forslaget ligger ingen bindende aftaler, ingen central registrering af udledningerne, og ingen sanktioner, hvis målene ikke overholdes. At tale om et alternativ til Kyoto aftalen skal man nok hedde Bush for at sige. Mere ærligt ville det være at sige, at der er tale et amerikansk forsøg på at underminere Kyoto aftalen.
Hvad vil konsekvenserne af USA’s klimapolitik - eller mangel på samme - så blive?
Det afhænger først og fremmest af, hvordan de andre industrialiserede lande vil reagere på USA’s udspil. Ratificerer alle andre lande Kyoto aftalen og overholder de aftalens indhold, vil det muligvis nogenlunde kunne holde stigningen i de amerikanske udledninger i skak. Men der bliver ikke tale om nogen begrænsning af de samlede udledninger af drivhusgasser globalt set. På grund af den store træghed, der er i det globale klimasystem, er det nødvendigt at reducere udledningerne af drivhusgasser kraftigt og ret hurtigt, hvis den globale opvarmning skal bremses på et nogenlunde ukritisk niveau. Det er ikke nok at stabilisere udledningerne. Det vil få koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren og dermed den globale opvarmning til at fortsætte med at stige. Hvis vi lader udledningerne af drivhusgasser fortsætte med at stige på Bush-manér, vil den globale opvarmning ikke bare fortsætte, den vil gå hurtigere og hurtigere, og risikoen for at den når et kritisk niveau i løbet af blot nogle få årtier vil også vokse. Det er en yderst risikabel vej, den amerikanske regering har begivet sig ud af.
Kilder:
Wired News, 15 februar 2002
New Scientist, 15 February 2002
The Guardian, 15 februar 2002
Reuters, Environmental News Network, 15 februar 2002
