Skal kuldioxid bruges til olieproduktion og vindmøller i mølposen?
Elselskabet Elsam har planer om at udvinde kuldioxid fra kulkraftværkernes røg og derefter pumpe den i flydende form ned i oliefelterne under Nordsøen. Det skulle dels kunne reducere vores udledninger af kuldioxid med 12-13 procent, hvilket vil hjælpe Danmark kraftigt med at leve op til målene i den såkaldte Kyoto-aftale om det globale klima, og dels betyde, at der kan udvindes mere af den olie, der ligger i kalklagene under Nordsøen.
Elsam regner med, at prisen for den nye teknik skulle ligge på mellem 7 og 8 milliarder kroner, hvilket efter Elsams udsagn vil være billigere end at bygge havvindmøller. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er - ikke uventet - begejstret.
Planerne rejser imidlertid flere spørgsmål:
- er der garanti for, at den kuldioxid, man pumper ned, bliver i kalklagene - i princippet på ubestemt tid?
- teknikken er så vidt vides kun prøvet i lille skala, så man må formode, at prisen for kemiske anlæg og rørledninger til at pumpe den flydende kuldioxid ned i Nordsøen kun er et skøn. Hvem skal betale, hvis det viser sig, at teknikken bliver væsentlig dyrere end forventet?
- hvor meget kuldioxid vil der overhovedet være plads til at pumpe ned i Nordsøen ud fra den viden, vi i dag har om de aktuelle oliefelter? Hvad skal der ske, når der ikke er mere plads til den flydende kuldioxid - og vi ikke har bygget de vindmøller og andre vedvarende energikilder, vi ellers ville have bygget?
- hvordan vil man fastholde og udvikle eksporten af vindmøller, hvis der stort set bliver sat bom for bygning af havvindmølleparker i mange år frem i tiden?
Den danske vindmølleindustri er blevet til en af Danmarks største eksportsektorer med en eksport på mindst 6 milliarder kroner om året. Vindmølleindustrien beskæftiger i dag mellem 15.000 og 16.000 mennesker i Danmark. Danmark er i dag det land, der eksporterer flest vindmøller i verden, og vi har potentialet til at fastholde den position på et tidspunkt, hvor der forventes et voldsomt boom i udbygningen specielt med havbaserede vindmøller over hele jorden. Men andre står på spring til at overtage den position, og en situation, hvor der i en periode ikke bygges store mølleparker i Danmark kunne være netop, hvad der skal til. Det er svært at forstille sig, at Danmarks nye erhvervsminister vil ødelægge et af de største eksporteventyr i nyere tid endda med potentiale til meget mere. Men det er måske netop det, han ude på? Tilbage står under alle omstændigheder, at det kan blive meget svært for den danske vindmølleindustri at overbevise udlandet om, at de skal købe danske vindmøller, hvis vi ikke selv vil bruge dem. i vores energiforsyning.
Kilder:
Politiken, 7. februar 2002
Information, 7. februar 2002, “En kold tyrker”.
