![]() |
|||||||
FN vil kortlægge placeringer til vedvarende energi
|
|||||||
| 30. december 2001 FN Miljøprogram (UNEP) vil sætte et arbejde igang, som skal kortlægge mulighederne for at placere vedvarende energikilder, først og fremmest vind- og solenergi i 13 udviklingslande. Man håber, at kortlægningsarbejdet vil vise, at der de vedvarende energikilder har et langt større potentiale end antaget. Projektet skal hjælpe til med at finde investorer, som vil finansiere grønne energiprojekter. Formålet med projekterne er både at takle den globale opvarmning og at afhjælpe fattigdomsproblemer. Manglen på energi er en af de faktorer, der fastholder og uddyber fattigdom, og som samtidig betyder, at man er tvunget til at fælde træer for at få brændsel til madlavning og opvarmning. Dette har negative virkninger for jordbunden og dyrelivet og på længere sigt også for den globale opvarmning. En forundersøgelse på Filippinerne viste, at potentialet for vindenergi alene var langt større end det officielle skøn på 100 MW. Undersøgelsen viste, at der var mulighed for at få 480 MW på plads i 2008 og helt op til 2.000 MW i 2015. De 13 lande, som nu skal kortlægges, er Bangladesh, Brasilien, Kina, Cuba, El Salvador, Etiopien, Ghana, Guatemala, Honduras, Kenya, Nepal, Nicaragua og Sri Lanka. Kilde: BBC News, 24. december 2001 |
|||||||