![]() |
|||||||
Amerikanske forskere advarer om pludselige klimaændringer
|
|||||||
| 16. december 2001 I en nyligt udkommet rapport fra det amerikanske videnskabsakademi (National Academy of Sciences) advares om, at globale klimaændringer ikke nødvendigvis er en glidende proces over flere tusinde år, men kan ske pludseligt med temperaturstigninger på så meget som 10 grader celsius. Forskerne bag rapporten siger, at jordens klimasystem både indeholder mekanismer, som giver gradvise, langsommme ændringer af klimaet, og mekanismer, som får klimaet til at skifte hurtigt fra en tilstand til en anden. Problemer er, at vi ikke ved, hvad der skal til for at udløse de hurtige ændringer. Når vi udleder drivhusgasser i atmosfæren, drejer vi på en knap i klimasystemet, der udløser gradvise ændringer, men spørgsmålet er, om vi ved at dreje for meget også kan udløse et pludseligt klimaskift. Geologisk bevismateriale peger på, at sådanne hurtige klimaskift er sket ofte i fortiden med drastiske temperaturændringer på bare nogle få årtier. Det kan ske på mindre end en menneskelig generation og vare ved i tusinder af år. De mest umiddelbare konsekvenser af et pludseligt klimaskift vil være ødelæggende tørker og oversvømmelser. En anden mulighed kan være, at Golfstrømmen skifter retning, hvilket kan betyde en væsentligt køligere klima i Nordeuropa. Kilder: Environmental News Network/Reuters, 13. december 2001 Los Angeles Times, 13. december 2001 Hele rapporten kan finde på: http://books.nap.edu/books/0309074347/html/index.html |
|||||||