Dele af Grønlands Indlandsis smelter hurtigere end forventet

4. november 2001

Dele af den grønlandske indlandsis er ved at smelte med en hastighed på op til næstem 42 cm om året, og afsmeltningen sker ifølge nye forskningsresultater i større højder end forventet.

Resultaterne bygger på sammenligninger af nutidige satellitmålinger med målinger udført at en britisk elspedition, som gik tværs over Nordgrønland mellem 1952 og 1954. Undersøgelsen, som er foretaget af en canadisk glaciolog og en dansk forsker ved DTU, viser, at den østlige del af Indlandsisen har været stabil eller er blevet en anelse tykkere (op til 9,7 cm om året). Til gengæld er afsmeltningshastigheden på den vestlige del af indlandsisen betydeligt højere, og den sker i større højde over havet end forventet fra tidligere undersøgelser. I de værst ramte områder har afsmeltning været på mellem godt 20 og næsten 42 cm om året.

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Kilde:
Australian Broadcasting Corporation, 1. november 2001