![]() |
|||||||
Større usikkerhed om klimaændringer
|
|||||||
| 6. oktober 2001 Usikkerheden om, hvor stor den globale opvarmning kan blive i løbet af det næste århundrede, er meget større end først antaget og som et resultat af dette bør politikerne udarbejde en robust strategi med henblik på at tage beslutninger om tilpasning til potentielle konsekvenser, siger forskere fra University of Illinois. Udtalelsen kommer på baggrund af modelanalyser, udført af forskerne Natalia Androva og Michael Schlesinger, som viste, at der er en sandsynlighed på 54% for, at klimafølsomheden ligger uden for det interval på 1,5 til 4,5 grader celsius, som IPCCs fremskrivninger af klimaet bygger på. Deres analyser viser, at usikkerheden bl.a. på grund af klimaets naturlige variationer, er af en sådan størrelse, at man i stedet bør regne med en klimafølsomhed på mellem 1 og 10 grader celsius. Klimafølsomheden er den temperaturstigning, der vil ske, når koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren fordobles. De nye forskningsresultater viser, at der er en sandsynlighed for, at den globale opvarmning bliver lidt mindre, end IPCC regner med. Til gengæld er det også muligt, at den betydeligt større. Dette er absolut ikke gode nyheder, udtaler Schlesinger. Hvis klimafølsomheden er større end IPCCs øvre grænse, kan klimaændringer blive en af menneskehedens alvorligste problemer i det 21. århundrede. Hvis den imidlertid er lavere end den laveste grænse, vil klimaændringer ikke være et alvorligt problem for menneskeheden. Kilde: Science Daily, 3 oktober 2001 |
|||||||