![]() |
|||||||
Vulkanudbrud har maskeret den globale opvarmning
|
|||||||
| 5. december 2001 Forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory i USA har opdaget, at store vulkanudbrud har afkølet den lavere del af troposfæren ( fra jordoverfladen til ca. 8 kms højde) mere end selve jordoverfladen og dermed skjult for den faktiske opvarmning af troposfæren. Mens jordoverfladens temperatur er steget tydeligt i løbet af de sidste 20 år, har der ikke været den samme stigning i den lavere del af troposfæren. Dette burde der have været ifølge de klimamodeller, man bruger til at beregne drivhusgasserne indflydelse på det fremtidige klima. Forskellen har derfor givet anledning til stor debat både blandt forskere og blandt politikere. De nyeste forskningsresultater viser nu, at aerosoler (meget små partikler) fra vulkanerne El Chichón og Pinatubo har afkølet den lave del af troposfæren og dermed skjult virkningerne af den øgede drivhuseffekt. Dermed forsvinder også grundlaget for at hævde, at der ikke har fundet nogen global opvarmning sted i løbet af de sidste år, hvilket nogle såkaldt drivhusskeptikere har hævdet. Uden vulkanudbruddene er det nemlig overvejende sandsynligt, at den lave del af troposfæren var blevet varmere i de sidste 2 årtier, ligesom det er tilfældet for jordoverfladen. Kilde: Sciencedaily, 28. november 2001 |
|||||||