Den globale opvarmning vil ramme skiturismen

21. november 2001

Temperaturen i Alperne er allerede steget ca. 1 grad i løbet af de sidste 10 år, og det har fået til at trække sig i gennemsnit 150 meter højere op ad bjergene. De næste 15 år kan vi risikere, at snelinien trækker sig tilbage fra 1200 meters højde helt op til 1800 meters højde.

Professor Martin Beniston fra Fribourg Universitetet i Schweiz siger, at fremtiden ser meget bekymrende ud. “Den globale opvarmning vil reducere de snedækkede områder, og gletschernes afsmeltning vil accelerere. Det skønnes, at mellem 50 og 90% af de nuværende alpine gletschere vil være forsvundet ved slutningen af det 21. århundrede”.

For de lavtliggende skisportssteder kan udviklingen blive katastrofal. Og investeringer i snekanoner vil mange steder være forgæves, da de kræver frostgrader for at kunne fungere. Til gengæld ser det ud til, at de højtliggende skiområder vil få mere sne end nu, og sæsonen vil blive længere.

Kilde:
BBC News, 17. november 2001