![]() |
|||||||
Større vindmøller - billigere vindkraft på vej
|
|||||||
| 15. november 2001 De største vindmøller på markedet i øjeblikket ligger på ca. 2,5 MWs effekt, men der er større møller - meget større møller - på vej, og dermed mulighed for at skære endnu mere ned på prisen på vindkraft-genereret el. De største vindmøllefabrikanter er allerede igang med at udvikle større møller. Vestas og NEG Micon planlægger kommerciel produktion af 3 MW møller i 2004, mens det tyske Enercon er på vej med en 4,5 MW prototype. Men udviklingen standser næppe der. Mogens Filtenborg fra Vestas mener, at den næste generation af møller sandsynligvis vil komme op på 5 - 6 MW til brug i havmølleparker. Med større møller er der også mulighed for at presse produktionsprisen for el ned. I øjeblikket er produktionsprisen for vindmølle-el ifølge Poul Erik Morthorst fra Risø på mellem 25 og 30 øre pr. kilowatt-time, mens el fra kul og gas koster lige over 20 øre. Han forventer, at produktionsprisen for vindmølle-el kan komme ned på mellem 20 og 25 øre i løbet af de næste 5 - 7 år. Vestas vil dog stræbe efter at reducere omkostningerne til 20 øre allerede i løbet af 1 - 2 år. Kilde: Reuters News Service, Planet Ark , 12. november 2001 |
|||||||