Træer vil ikke frelse os fra den globale opvarmning

27. maj 2001

Der har før været rejst spørgsmål ved træers evne til at afhjælpe den globale opvarmning på længere sigt. Ny forskning bekræfter denne skepsis yderligere.

Man har hidtil forestillet sig, at en forhøjet koncentration af CO2 i atmosfæren ville forårsage en gødningseffekt, så træerne ville gro hurtigere og dermed optage mere CO2. Resultatet ville så blive en dæmpning af stigningen i atmosfærens CO2-koncentration. Nu viser nye forskningsresultater imidlertid, at træer, som bliver udsat for en forhøjet koncentration af CO2 kun gror hurtigere i omkring 3 år for derefter at vende tilbage til deres normale væksthastighed. Årsagen er, at mængden af andre næringsstoffer i jorden, specielt kvælstof, besgrænser væksthastigheden. Hvad mere er, den ekstra CO2, der optages af træet mens det gror hurtigere, for næsten halvdelens vedkommende vil gå til at danne mere løv, dvs. blade. Bladene falder af om efteråret og derefter rådner de, og den optagne CO2 vil for størstedelens vedkommende vende tilbage til atmosfæren. Kun meget lidt bliver optaget i de dybere lag af jordbunden, siger forskerne.

Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature (vol 411, side 431, 466 og 469).

Kilder:
BBC News, 23 Maj, 2001
New Scientist, 23 July 2001