![]() |
|||||
Verdens voksende energibehov vanskeliggør klimabestræbelserne
|
|||||
| 22. maj 2001 Et hastigt voksende behov for el globalt set udgør en stor trussel imod anstrengelserne for at reducere den globale opvarmning, siger eksperter. Verdens energiforbrug er tilbage på toppen af den politiske dagsorden efter at præsident Bush offentliggjorde sin plan om at støtte brugen af fossile brændsler i den amerikanske energiforsyning bl.a. ved at åbne for olieboringer i naturreservater. Den nye energiplan forudser også, at der skal bygges mellem 1.300 og 1.900 nye kraftværker i løbet af de næste 20 år, de fleste af dem sandsynligvis kulfyrede. USA har langt den største udledning af drivhusgasser pr. indbygger, men på trods af Bush negative holdning til energibesparelser, vil langt den største stigning i elforbruget i de næste årtier ske i udviklingslandene med tætbefolkede lande som Kina og Indien i spidsen. Den største del af stigningen vil ske ved hjælp af kulfyrede kraftværker, som producerer store mængder drivhusgasser, specielt kuldioxid. IEA, Det Internationale Energi Agentur, forudser, at det globale elektricitetsbehov vil fordobles i løbet af de næste 20 år. Over halvdelen af de kraftværker, der skal bygges for at tilfredsstille dette behov, skal bygges i udviklingslande. Kilde: Planet Ark/Reuters News Service, 21. maj 2001 |
|||||