![]() |
|||||
Videnskabsakademier fra 17 forskellige lande bakker op om Kyoto-aftalen
|
|||||
| 21. maj 2001 De nationale videnskabsakademier fra 17 forskellige lande har kraftigt opfordret politikerne til at føre Kyoto Protokollen om globale klimaændringer ud i livet. I en samlet udtalelse siger de 17 akademier, at menneskelige aktiviteter forværrer de globale klimaændringer, og at alle burde arbejde på at reducere de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. De siger også, at de ikke kan se nogen grund til at tvivle på den stigende videnskabelige enighed om klimaændringerne. I udtalelsen støttes IPCCs (FNs klimapanels) arbejde, og det siges, at det repræsenterer konsensus i det videnskabelige samfund. Videre siges det bl.a.: Vi anerkender IPCC som verdens mest pålidelige kilde til information om klimaændringer og deres årsager, og vi støtter deres metode til at opnå enighed. Og: På trods af den stigende enighed har der for nylig været udtrykt tvivl om nødvendigheden af at begrænse den risiko, som de globale klimaændringer udgør. Vi betragter ikke en sådan tvivl som retfærdiggjort. Udtalelsen skal ses som kraftig kritik af USAs beslutning om, ikke at ville føre Kyoto aftalen ud i livet. Udtalelsen er bragt i det videnskabelig tidsskrift Science og er underskrevet af de videnskabelige akademier i Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Malaysia, New Zealand, Sverige, Tyrkiet og Storbritannien. Kilde: BBC News, 17. maj 2001 |
|||||