![]() |
|||||||
Sundhedsfordele ved at skære ned på udslip af drivhusgasser
|
|||||||
| 19. august 2001 Amerikanske forskere har beregnet, at en nedskæring af udslippene af kuldioxid han forhindre mere end 60.000 for tidlige dødsfald på grund af luftforurening i 4 amerikanske byer ved år 2020. På globalt plan mener de, at antallet af mennesker, som umiddelbart vil få gavn af nedskæringer på grund af mindre luftforurening er så højt som 3 milliarder mennesker. Forskerne undersøgte konsekvenserne af at bruge allerede eksisterende, let tilgængelige teknologier, som kan reducere udslip af drivhusgasser fra fossile brændsler i 4 amerikanske storbyer, Sao Paulo (Brasilien), Santiago (Chile), Mexico City (Mexico) og New York (USA) med i alt 45 millioner mennesker. De beregnede, at dette vil kunne reducere partikelforurening og ozonkoncentration over de næste 2 årtier med omkring 10 procent og dette vil betyde en nedsættelse af antallet af for tidlige dødsfald med ca. 64.000 og antallet af bronkitistilfælde med ca. 65.000. Forskerne siger, at disse tal sandsynligvis er konservative, fordi konsekvenserne af andre forurenende stoffer fra afbrænding af fossile brændsler ikke er medregnet. Forskerne konkluderer at, for hver dag politikker, som kan nedsætte udslip fra afbrænding af fossile brændsler, bliver udsat, vil antallet af dødsfald og sygdomstilfælde relateret til luftforurening stige. Kilde: BBC News, 16. august 2001 |
|||||||