Hvordan kan udslip af drivhusgasser i udviklingslande begrænses?

11. august 2001

Mens udslippene af drivhusgasser fra de industrialiserede lande indtil nu har været dominerende, kan voksende udslip fra udviklingslandene komme til at give store problemer i fremtiden. Ikke på grund af størrelsen af udslip pr. indbygger. De vil stadig være langt mindre end i de industrialiserede lande. Men på grund af det store og voksende befolkningstal.

Et forskerhold under ledelse af Daniel Sperling ved University of California har undersøgt billige metoder til at de stigende udslip af drivhusgasser, specielt i transportsektoren, i lande som Indien og Kina. Forskerholdets resultater viser, at de transportrelaterede udslip af drivhusgasser vil stige op til 4 gange i New Delhi og syv gange i Shanghai ved år 2020, hvis der ikke gøres noget for at kontrollere denne stigning. Resultaterne viste også, at en kraftig anstrengelse for at opmuntre til miljømæssigt bedre transport i New Delhi vil kunne indskrænke stigningen i udslip fra 4 gange til det dobbelte. Forskergruppen foreslå tiltag med lave investeringer som flere og bedre fortove, cykelstier og buskørebaner. Også for Shanghai lægger forskergruppen stærk vægt på en forbedret kollektiv trafik f.eks. med ekspresbusser samt brug af renene brændsler som naturgas i bilerne.

Forskerne har tilsyneladende ikke beskæftiget sig med, om de samme midler kunne bruges til at skære ned i drivhusgasudslippene i transportsektoren i USA. Landet har langt de største udslip af drivhusgasser pr. indbygger af alle lande, og omkring en tredjedel af disse udslip kommer fra bilerne.

Kilde:
Environmental News Network, 7. august 2001