Kulstofdræn hjælper kun lidt på klimaændringerne
Engelske forskere siger, at de såkaldte kulstofdræn, hvor man satser på, at tiltag som plantning af nye skove, ændrede landbrugsmetoder, kun vil betyde lidt i forsøget på at dæmpe den globale opvarmning. Kulstofdræn er f.eks. plantning af nye skove, som så skal optage den ekstra CO2, som vi mennesker sender ud i atmosfæren først og fremmest ved at afbrænde fossile brændsler. De engelske forskere fremhæver, at de mængder kulstof, som disse dræn kan oplagre, er langt mindre end de mængder, der sendes ud ved at afbrænde fossile brændsler, og at der derfor ikke er noget reelt alternativ til at skære ned på udslippene. Rapporten, som er udgivet af det engelske videnskabelige akademi, er et klart signal til klimaforhandlerne, som mødes den 19. juli i Bonn, hvor detaljerne i Kyoto Protokollen skal forhandles på plads. Mange lande, heriblandt USA og Japan ønsker at medregne sådanne dræn i et meget vidt omfang for at undgå at skære i deres forbrug af olie, kul og gas.
Formanden for den arbejdsgruppe, som har forberedt rapporten, Professor David Read, udtaler bl.a.; “ ... De kan hjælpe med at reducere niveauet af drivhusgasser på kort sigt, men de mængder CO2, der kan oplagres, er små i forhold til udslippene fra afbrændingen af fossile brændsler”. Et andet medlem af arbejdsgruppen, Professor John Shepherd fremhæver bl.a., at de såkaldte sinks, f.eks. nye skove, ikke er særligt stabile. Hvis man fælder træerne, slipper man kulstoffet fri igen, og hvis et område f.eks. bliver omdannet til et vådområde - f.eks. på grund af et stigende havniveau - vil der blive sluppet metan fri. Han siger også, at den globale opvarmning i sig selv kan omdanne dræn til udslipskilder for kulstof. Stigende temperaturer vil gøre forrådnelsesbakterier mere aktive, og de vil derfor nedbryde det bundne kulstof hurtigere.
Kilde:
BBC News, 8. juli 2001
