Ethundrede år kræves for at genoprette skadet koralrev

29. juli 2001

Ny forskning har afsløret, at koralrev på et af verdens bedste dykkerområder, der er blevet skadet på grund af den globale opvarmning, vil behøve mindst et århundrede til at komme sig. Store områder af korallerne ved Rangiroa i Fransk Polynesien døde i løbet af tre måneders ekseptionelt varmt vejr i 1998, hvor havtemperaturerne nåede op på et gennemsnit på 32 grader C. Forskning ved Newcastle Universitets havforskningsfadeling har nu vist, ar skaderne på det 800 år gamle koralrev var katastrofale, og at det vil tage mere end 100 år for at blive genoprettet. Koraller, som bliver skadet ved mindre stigninger i havtemperaturen vil normalt komme sig igen, siger forskerne, men i 1998 steg temperaturerne til usædvanligt høje niveauer og i nogle områder var der vedvarende temperaturer på 33-34 grader C, hvor den normalt lå på 28 grader. Dette fik korallerne til at dø og en sådan skade kan kun genoprette over det lange sigt.

Kilde:
Science Daily, 26. juli 2001
University Of Newcastle Upon Tyne