|
|
|
|
25. februar 2001
De smukke isfelter på toppen af Kilimanjaro i Østafrika vil smelte væk i løbet af de næste 20 år, hvis den globale opvarmning fortsætter med den fart, klimaforskerne forventer.
Beregningen af lavet af professor Lonnie Thompson fra Ohio State University, USA på grundlag af opmålinger af Tanzanias højeste bjerg fra luften. Sammenlignet med tidligere opmålinger og kort er 33% af isen på Kilimanjaros top forsvundet i løbet af de sidste 20 år og omkring 82%, hvis man sammenligner med år 1912. Undersøgelser af andre tropiske bjerge viser den samme tendens.
Professor Thompson advarer om, at det kan få alvorlige følger for både drikkevandsforsyning, overrisling af markerne i tørtiden og for eventuel elproduktion fra vandkraftværker, hvis sneen på de tropiske bjergtoppe forsvinder. Gletscherne virker som naturlige dæmninger, som gemmer sneen fra regntiden til tørtiden, hvor afsmeltningen bring vand til floderne.
Kilde:
BBC News, 19. februar 2001
http://news.bbc.co.uk/hi/english/in_depth/sci_tech/2001/san_francisco/newsid_1177000/1177879.stm
|
|
|