Advarsel om omfattende globale problemer på grund af klimaændringer
FN's Mellemstatslige Klimapanel består af tre arbejdsgrupper. Sidst i januar fremlagde arbejdsgruppe 1 sit såkaldte "Summary for Policymakers", som er et konkluderende sammendrag af hovedrapporten fra arbejdsgruppen. Heri konkluderedes det bl.a., at "der er nye og stærkere beviser for, at det meste af den observerede opvarmning i løbet af de sidste 50 år kan tilskrives menneskelige aktiviteter." I rapporten forudses temperaturstigninger på mellem 1,4 og 5,8 grader celsius i løbet af de næste 100 år.
Mandag fremlagde arbejdsgruppe 2 så sit "Summary for Policymakers", efter at det er blevet godkendt af de deltagende landes regeringer. Rapporten handler om de virkninger, de globale klimaændringer dels har haft og dels forventes at få i løbet af de kommende 100 år. I sammendraget siges det bl.a., at det tilgængelige observationsmateriale viser, at regionale ændringer i klimaet, her specielt temperaturstigninger, allerede nu har påvirket fysiske og biologiske systemer mange steder i verden. Eksemplerne omfatter bl.a. afsmeltninger fra bjerggletschere, optøning af permafrostområder, senere tilfrysning og tidligere isopbrud i floder og søer, længere vækstsæson på de middel til høje breddegrader og ændringer i insekter og dyrs sæsonmæssige adfærdsmønstre. Der er også tegn på, at sociale og økonomiske samfundsfaktorer i nogle områder er påvirket af oversvømmelser og tørke.
Rapporten bekræfter, hvad også tidligere undersøgelser har trukket frem, nemlig, at de fattige og dårligt udviklede områder, specielt i Afrika, vil blive hårdest ramt af de fremtidige klimaændringerne, bl.a. fordi de ikke råd til at investere i ændringer i samfundets struktur, som kunne forebygge de værste konsekvenser. Disse lande er også de mest sårbare både over for generelle nedgange i høstudbytter og over for naturkatastrofer som f.eks. oversvømmelser. Det er dog langt fra kun de fattige lande, som vil bliver ramt af klimaændringerne. Australien og New Zealand vil blive ramt af vandmangel, tørke og brande, og Europa vil bl.a. opleve en øget risiko for oversvømmelser.
De fremtidige konsekvenser vil naturligvis være meget afhængige af, hvor hurtigt og hvor meget, det vil være muligt at begrænse udledningerne af drivhusgasser. Fortsætter de høje udledninger, er der en risiko for, at de klimatiske kontrolmekanismer kan komme helt ud af balance med helt uforudsigelige konsekvenser får både rige og fattige lande. En af de skræmmende konsekvenser kan blive, at den grønlandske indlandsis og den vestlige iskappe på Antarktis begynder at smelte, hvilket kan betyde en langsigtet stigning af verdenshavene på flere meter ud over den stigning, som et varmere hav i forvejen vil medføre.
Alt i alt må rapporten siges at være en alvorlig advarsel til politikerne, specielt i de rige lande, om at tage den menneskelige påvirkning af klimaet meget alvorligt.
Kilde:
Summary for Policymakers. Climate Change 2001: Impacts, Adaption and Vulnerability.
IPCC Working Group II, Third Assessment Report.
Rapporten kan hentes som PDF-fil på IPCC's hjemmeside
