![]() |
|||
Alperne truet af stigende temperaturer
|
|||
| 8. januar, 2000 Mange af Europas mest berømte skisportssteder er udsat for at en stigende risiko for jordskred efterhånden som den permafrost, som holder bjergsiderne sammen, begynder at smelte. Gennemsnitstemperaturen på mange skisportssteder er steget med 1 grad celsius i løbet af de sidste 15 år, og en forsker fra Cardiff University i England mener, at dette vil medføre en stigende risiko for stenskred, jordskred og oversvømmelser. Mest udsat er Alperne, fordi de stejle bjergsider her betyder, at landsbyer, veje og jernbaner ofte er bygget direkte under høje permafrostzoner. Hvis disse begynder at tø op, vil det betyde flere jordskred og stenskred, som kan blokere jernbaner og floder. Dr. Harris fra Cardiff University koordinerer EU's forskning for at forudsige, hvor de største risikoområder befinder sig. Han siger bl.a. "Et borehul, lavet over St. Moritz for 15 år siden, viser, at jordtemperaturen er steget mellem en halv og en grad (C) i perioden. Når temperaturen inde i bjergsiden ku er -2 grader C i øjeblikket, vil det ikke tage lang tid for den at tø op. Kombinationen af jordtemperaturen, som kun ligger lidt under frysepunktet, et højt isindhold og stejle bjergsider, gør bjerg-permafrost specielt følsomt over for ændringer". Kilde: BBC News, 4. januar 2001 |
|||