FN siger, at den globale opvarmning kan vælte katastrofer ned over Afrika

29. januar, 2001

Afrika kan stå over for flere naturkatastrofer, hvis verdens økonomiske stormagter ikke ratificerer Kyoto Protokollen, sagde Klaus Toepfer, UNEP, ved offentliggørelsen af vurderingen af den fremtidige klimaudvikling fra IPCC's første arbejdsgruppe.

På et pressemøde i Nairobi i Kenya sagde Klaus Toepfer bl.a.: "Vi befinder os i en meget dramatisk situation. Der er helt klare beviser for, at den globale opvarmning går hurtigere og hurtigere." og "Afrikas andel af den globale befolkning er på 14 procent, men andelen af de globale udledninger af kuldioxid er kun på 3,3 procent. Afrika imødeser de mest direkte konsekvenser med hensyn til ekstreme vejrsituationer, tørke og storme". Toepfer sagde også ifølge Reuters, at de udviklede lande, som er ansvarlige for lang den største andel af udledningerne af drivhusgasser, har en moralsk forpligtigelse til meget hurtigt at takle den globale opvarmnings svøbe.

Kilde
Yahoo/Reuters, 23. januar 2001